Serviceleder til køl

Aalborg Øst

Kan du både sikre den daglige drift og levere god service til vores kunder, samtidig med at du sikrer arbejdsglæden blandt dit team?
 

Bliver du samtidigt motiveret af en arbejdskultur med dedikerede kollegaer, der har fokus på trivsel, faglig stolthed og sammenhold? Så er det måske dig vi søger som ny kollega.

Jobbeskrivelse

Som serviceleder på køleområdet i Kemp & Lauritzen kommer du ind i en af Danmarks førende teknikvirksomheder og du vil være med til at udvikle vores samlede serviceforretning i region Midt- og Nordjylland, da vi i laver service og entrepriser for kunder i alle størrelser. Du får et meget tæt samarbejde med et serviceteam af montører samt Back Office.

Vi tilbyder en spændende og udfordrende hverdag i en stilling med stor personlig frihed og som serviceleder får du ansvaret for at skabe og opretholde stærke kunderelationer og ligeledes drive salg til vores eksisterende kunder. Din dagligdag vil indebære mange forskelligartede opgaver.

Herunder er dine primære arbejdsopgaver:

  • Serviceopgaver

  • Projektstyring og opfølgning

  • Budgetansvar for egne sager

  • Tilbudsberegning

  • Materialebestilling

  • Fakturering - herunder kreditering, aconto og kontrol i samarbejde med Back Office

  • Besvare kundehenvendelser

  • Diverse ad hoc-opgaver

Om dig

Vi regner med, at du:

 

  • har en relevant erfaring fra lignende stilling
  • kan arbejde med digitale systemer
  • sætter pris på samarbejde og altid har fokus på højt serviceniveau
  • besidder stærke kommunikationsevner på dansk
  • er struktureret, detaljeorienteret og planlæggende

 

Du forstår at have kunders behov i fuld fokus og at koordinere medarbejderressourcer på en måde, således at både arbejdsglæden hos dine medarbejdere og tilfredsheden hos dine kunder er høj.

 

Dit arbejdssted er med base på vores kontor i Aalborg, dog kan du forvente rejseaktivitet til Randers. 

Bliv en af 'Kemperne'

Kemp & Lauritzen A/S er en landsdækkende teknikorganisation med knap 3000 medarbejdere. Hver dag hjælper vi danske virksomheder inden for el, infrastruktur, køl, VVS, ventilation og en række specialer. Vi tilbyder en afvekslende hverdag med udfordringer, indflydelse og gode muligheder for at udvikle dine faglige og personlige kompetencer. Du bliver en del af et stærkt tværfagligt sammenhold med kompetente kollegaer i hele landet.

Som vores nye kollega træder du ind en vigtig rolle i en dynamisk afdeling med en afslappet tone. Vores arbejdsmiljø er kendetegnet ved frihed under ansvar, engagement og plads til forskellighed.

Interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Serviceleder, Anders Pedersen på tlf.: 41863951. Vi inviterer løbende kandidater til samtale, så søg jobbet allerede i dag eller hurtigst muligt.


Vi glæder os til at høre fra dig.