Servicekoordinator med sans for struktur, kunder og kvalitet
Har du administrativ erfaring kombineret med økonomisk indsigt – og har du flair for at bruge data og systemer til at skabe effektiv drift? Vi søger en struktureret og selvstændig servicekoordinator til vores BackOffice-team i Aalborg, hvor du sammen med gode kolleger er med til at understøtte den daglige drift og udvikling af vores serviceforretning i Midt- og Nordjylland inden for VVS, el og ventilation.
Hos Kemp & Lauritzen står vi foran en større digital transformation med overgang til nyt ERP-system. Du får mulighed for at være en aktiv del af denne udvikling – både i forhold til implementering, oplæring og løbende optimering af arbejdsgange. Vi søger derfor en profil, der er nysgerrig på systemer og kan se sig selv som en medspiller i en organisation i forandring, hvor digitalisering og datadrevet beslutningsstøtte bliver stadig vigtigere.
Dine primære opgaver:
- Fakturering, kreditering og økonomisk opfølgning
- Udarbejdelse og kvalitetssikring af løngrundlag
- Bred kontaktflade med både kunder og teknikere
- Datahåndtering og systemunderstøttelse
- Ad hoc-opgaver i tæt samarbejde med kolleger på tværs af regionerne
- Træning og support af teknikere i brug af systemer og arbejdsgange
Vi forestiller os, at du:
- Har en baggrund indenfor administration og økonomi og trives med tal, struktur og systemer
- Har erfaring med at arbejde i ERP- og IT-systemer - og gerne kender til Navision, D365 F&O eller Field Service (ikke et krav)
- Har et digitalt mindset med blik for procesforbedringer og er nysgerrig på digitale muligheder
- Sætter pris på samarbejde og har altid fokus på højt serviceniveau
- Besidder stærke kommunikationsevner på dansk både i skrift og tale
- Er fleksibel samt kan komme i mål med opgaverne
- Er struktureret og har en positiv tilgang
Om Kemp & Lauritzen
Kemp & Lauritzen A/S er Danmarks førende digitale og grønne teknikpartner med 3.000 medarbejdere fordelt over hele landet. Vi leverer løsninger inden for el, VVS, ventilation og køl – fra daglig service til store entrepriser og unikke specialer.
Hos Kemp & Lauritzen får du en hverdag fyldt med udfordringer, indflydelse og gode muligheder for at udvikle både faglige og personlige kompetencer. Vi tager ansvar i alt vi gør, og vi ønsker at skabe plads til forskellighed – og være én af Danmarks bedste arbejdspladser.
Virksomheden er ejet af Axel Muusfeldts Fond, som investerer i vores medarbejdere og samfundet som helhed.
Hos os handler det om ordentlighed
I 2023 vandt vi prisen som 'Årets virksomhed med mere end 500 medarbejdere' ved Danish Diversity Awards og i 2025 var vi nomineret igen. Vi arbejder løbende og aktivt med at blive én af Danmarks bedste arbejdspladser.
Interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder, Birte Friis Shepherd på tlf. 9388 0505. Vi har travlt, og håber derfor at vi kan byde vores nye kollega velkommen hurtigst muligt.
Den rekrutterende leder holder sommerferie i uge 30-31 og er tilbage den 4. august.
Vi indkalder til samtaler fra uge 32 og glæder os til at gennemgå din ansøgning, så snart vi er retur – tak for din tålmodighed.
Vi glæder os til at høre fra dig.