Category Manager for VVS og Ventilation

Albertslund

Er du passioneret inden for indkøb, forhandling og ønsker du at tage ansvar for kategoristyring?

Og vil du varetage en spændende stilling, hvor du sætter dine kompetencer i spil og kan være med til at gøre en forskel?


Så er dette måske jobbet for dig!

Jobbeskrivelse

Som Category Manager vil du være ansvarlig for at udvikle og implementere effektive strategier for indkøbskategorierne, VVS og ventilation. Du vil arbejde tæt sammen med interne interessenter for at sikre optimal værdiskabelse og omkostningsbesparelser og bliver derfor en strategisk sparringspartner.

Du har reference til Category Managementchefen og får dit eget mandat til at sætte dit eget præg på områderne VVS og Ventilation.

 

Dine primære ansvarsområder vil omfatte:

  • Kategoristyring af indkøb og sikre optimal leverandørstyring.
  • Sikre at Kemp & Lauritzen har de bedste priser og betingelser i branchen.
  • Sikre at forretningen har kendskab til leverandøraftaler og kontraktskabeloner og at disse bruges.
  • Udvikle og opretholde stærke relationer til leverandører og stakeholders og sikre de bedst mulige aftaler for virksomheden.
  • Udvikle og implementere kategoristrategier, der understøtter virksomhedens mål og vækstplaner.
  • Analysere markedstrends, forbrugerbehov og konkurrentaktiviteter for at identificere muligheder og trusler.

 

Du har arbejdssted på vores kontor i Albertslund.

Kvalifikationer

  • Du har en cand.merc. eller en tilsvarende uddannelse inden for Supply Chain, økonomi eller lignende.
  • Minimum 5 års erfaring indenfor indkøb og kategoristyring. Ideelt inde for VVS og Ventilation.
  • Erfaring med indkøb på et strategisk niveau er et krav, dog er projektorienteret arbejde en fordel.
  • En god forståelse for procesoptimering og økonomi.
  • Relationsskabende og har gennemslagskraft.
  • Stærke kommunikations- og forhandlingsevner på både dansk og engelsk.
  • En stærk holdspiller med en proaktiv tilgang til opgaver og en evne til at arbejde selvstændigt.

Bliv en af 'Kemperne'

Kemp & Lauritzen A/S er Danmarks førende digitale og grønne teknikpartner med 3.000 medarbejdere fordelt over hele landet. Vi leverer løsninger inden for el, VVS, ventilation og køl – fra daglig service til store entrepriser og unikke specialer. 

 

Hos Kemp & Lauritzen får du en hverdag fyldt med udfordringer, indflydelse og gode muligheder for at udvikle både faglige og personlige kompetencer. Vi tager ansvar i alt vi gør, og vi ønsker at skabe plads til forskellighed – og være én af Danmarks bedste arbejdspladser.  

Virksomheden er ejet af Axel Muusfeldts Fond, som investerer i vores medarbejdere og samfundet som helhed. 

 

Hos os handler det om ordentlighed 

I 2023 vandt vi prisen som 'Årets virksomhed med mere end 500 medarbejdere' ved Danish Diversity Awards og i 2025 var vi nomineret igen. Vi arbejder løbende og aktivt med at blive én af Danmarks bedste arbejdspladser.

Interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Category Managementchef, Thomas Thorsted på tlf. 52150990 eller på mail tt@kemp-lauritzen.dk.

 

Vi inviterer løbende kandidater til samtale, så søg jobbet allerede i dag eller hurtigst muligt.

 

 

Vi ser frem til at høre fra dig!