Contract Manager med ansvar - styr kontrakterne i komplekse tekniske projekter
Contract Manager med ansvar – styr kontrakterne i komplekse tekniske projekter
Har du erfaring med at arbejde med kontrakter og koordinere med flere samarbejdspartnere? Ønsker du en rolle, hvor du kan gøre en reel forskel i komplekse projekter? Så er du måske vores nye kollega!
Vi søger en dygtig Contract Manager, der har lyst til at forbedre vores processer til kontrakthåndtering. I denne rolle vil du være ansvarlig for vores store projekter og håndtere mulige risici for at minimere konsekvenser. Du bliver en del af sektionen: Tekniske Entrepriser Øst, som består af 157 engagerede kollegaer. Vi hjælper hinanden på tværs og går op i sammenhold, godt humør og ordentlighed i vores arbejde. Derudover vil du koordinere med projektteamet bestående af projektchefer og projektledere samt have tæt samarbejde med bygherrer på byggepladsen.
Du har arbejdssted på vores kontor i Hvidovre og reference til regionschefen. Sektionen arbejder med store og komplekse projekter på Sjælland. Projekterne har en international og mangfoldig kontekst, hvor vi sammen bidrager til samfundsmæssige, miljømæssige og økonomiske resultater.
Dine primære ansvarsområder vil blandt andet inkludere:
- Kontraktstyring af komplekse tekniske kontrakter
- Rådgivning til projektchefer og projektledere ift. kontraktuelle temaer; herunder identificere risici i kontrakterne
- Udarbejdelse af udkast til ”change orders” og skriftlig kommunikation med kunden
- Håndtering af kontraktuelle og kommercielle udfordringer sammen med kunden på byggepladsen
- Administration af ændringer i kontrakter og sikring af korrekt dokumentation
- Sikring af rettidig og korrekt fakturering
- Overholdelse af Kemp & Lauritzens politikker og juridiske standarder
Kvalifikationer:
- Relevant uddannelsesbaggrund som ingeniør, jurist eller lignende
- Minimum 5 års erfaring som Contract Manager eller i en lignende rolle
- Erfaring med konflikthåndtering
- Erfaring med risikostyring og kontraktforvaltning – gerne med tekniske kontrakter
Din person:
- Systematisk og kvalitetsbevidst tilgang til arbejdet
- Samarbejdsorienteret og trives med en bred kontaktflade
- Selvstændig og beslutningsdygtig med positiv tilgang til opgaver og kunder
- Stærke kommunikationsevner både mundtligt og skriftligt
- Solide forhandlingsevner og kommerciel forståelse
Vi tilbyder:
I Kemp & Lauritzen stræber vi efter at være Danmarks førende digitale og grønne teknikpartner – og en af Danmarks bedste arbejdspladser. Vi arbejder målrettet med at skubbe til branchens rammer, og vores digitale indsatser understøtter udviklingen af vores processer i en virksomhed med knap 3000 medarbejdere. Hver dag hjælper vi danske virksomheder inden for el, køl, VVS, ventilation, sprinkler og en række specialer.
Vi prioriterer samarbejde og tilbyder en hverdag med udfordrende arbejdsopgaver, uformel omgangstone samt gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Du vil opleve et arbejdsmiljø med en positiv og inkluderende kultur, hvor vi tager ansvar og skaber plads til forskellighed.
Interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Regionschef Lars Peter Weinreich Nielsen, på tlf. +45 4194 5631 eller på mail LAPEWN@kemp-lauritzen.dk.
Vi inviterer løbende kandidater til samtale, så søg jobbet allerede i dag eller hurtigst muligt.
Vi ser frem til at høre fra dig!