Er du skarp på både strategi og kommunikation i komplekse tilbud?
Er du en haj til at formidle komplekse budskaber på en let og indbydende måde? Har du en spirende projektleder gemt i maven, der elsker at imponere med målrettede kommunikationsstrategier og skarpe formidlingsevner? Har du struktur i din tilgang, blik for detaljen og lyst til at tage styring på store tilbudsprojekter? Så er du måske vores nye strategiske tilbuds- & kommunikationsspecialist vi leder efter i Kemp & Lauritzen!
Hvem er vi?
Kemp & Lauritzen vil være landets førende teknikpartner. Vi leverer tekniske løsninger til både offentlige og private kunder i hele Danmark og er i rivende udvikling. Vi søger en Tilbuds- og Kommunikationsspecialist med stærke kommunikationsevner, der kan hjælpe med at styre vores tilbudsprocesser med sikker hånd fra start til slut, oversætte vores viden og erfaring til kunderettede kommercielle tekster og være med til at sikre, at vi vinder de største og vigtigste strategiske projekter i det danske samfund. Du bliver en del af et erfarent og socialt team af fire kollegaer i afdelingen Strategisk Tilbud & Udbud i Albertslund, hvor omgangstonen er uformel, og hvor vi lægger vægt på, at der er et sundt arbejdsmiljø med plads til personlig udvikling og ansvar.
Nøgleleverancer
I rollen som Strategisk Tilbuds- og Kommunikationsspecialist vil dit ansvarsområde inkludere:
- Styring af tilbudsprocesser fra start til slut, herunder udarbejdelse og overholdelse af projektplan
- Udarbejdelse af kommercielt indhold til tilbud, herunder interview af nøglepersoner og skriftlig formidling med fokus på kundens tildelings- og evalueringskriterier
- Fastlægning af kunderettet kommunikationsstrategi for det enkelte tilbud
- Planlægning og facilitering af interne workshops, der understøtter tilbudsprocesserne
- Bidrage til udviklingen af processer og værktøjer, der styrker vores tilbudsarbejde
Vi forventer, at du har...
- Relevant videregående uddannelse, f.eks. en kommunikationsfaglig baggrund
- Stærke sproglige og analytiske færdigheder
- Højt skriftligt niveau på dansk – og også gerne engelsk
- Skarp til at formidle kompleks og faglig tung viden skriftligt (og også gerne visuelt) på en fængende og kunderettet måde
- Erfaring med eller lyst til at prøve kræfter med projektstyring og facilitering af interne processer
- Gerne erfaring med tilrettelægning og gennemførelse af interviews
- Erfaring med eller interesse for kommerciel kommunikation eller tilbudsarbejde
- Avanceret bruger af Microsoft Power Point og Word
Vi ser gerne, at du…
… stortrives med en bred kontaktflade i dine projekter – alt fra direktørniveau til teknikerniveau.
… tager ejerskab over dine opgaver og får energi af at levere høj kvalitet i dit arbejde.
… tør sige din mening med et glimt i øjet og er god til at holde fokus på en samarbejdsorienteret tilgang i dine leverancer.
… er visionær og nysgerrig og nyder at være i en kultur, hvor udvikling er højt på agendaen.
Derfor skal du med på holdet
Kemp & Lauritzen A/S er Danmarks førende digitale og grønne teknikpartner med 3.000 medarbejdere fordelt over hele landet. Vi leverer løsninger inden for el, VVS, ventilation og køl – fra daglig service til store entrepriser og unikke specialer.
Hos Kemp & Lauritzen får du en hverdag fyldt med udfordringer, indflydelse og gode muligheder for at udvikle både faglige og personlige kompetencer. Vi tager ansvar i alt vi gør, og vi ønsker at skabe plads til forskellighed – og være én af Danmarks bedste arbejdspladser.
Virksomheden er ejet af Axel Muusfeldts Fond, som investerer i vores medarbejdere og samfundet som helhed.
Hos os handler det om ordentlighed
I 2023 vandt vi prisen som 'Årets virksomhed med mere end 500 medarbejdere' ved Danish Diversity Awards, men det betyder ikke at vi er i mål. Vi arbejder aktivt med at blive Danmarks mest inkluderende arbejdsplads.
Er du klar til at tage det næste skridt?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder for Strategisk Tilbud & Udbud, Tania Havris Lind, på mobilnummer +45 41 86 39 41 eller på mail tahali@kemp-lauritzen.dk.
Vi glæder os til at byde dig velkommen hos Kemp & Lauritzen.