Får du energi af at projektlede og skrive knivskarpe tekster med stærke budskaber?

Albertslund

Ser du muligheder, hvor andre ser komplekse krav? Får du energi af at skabe tilbud, der både er strategisk skarpe og engagerende at læse? Og elsker du at samle fagligheder, facilitere processer og sikre, at alle bevæger sig mod et fælles mål? Så er det dig, der kan være med til at løfte vores største og vigtigste tilbudsprojekter hos Kemp & Lauritzen. 

 

Hvem er vi? - din nye hverdag hos Kemp & Lauritzen

Kemp & Lauritzen vil være landets førende teknikpartner. Vi leverer tekniske løsninger til både offentlige og private virksomheder i hele Danmark – og vi er i rivende udvikling. Derfor udvider vi teamet med en ny, dygtig kollega, der kan drive vores strategiske tilbudsprocesser, omsætte teknisk viden til kunderettede tekster og bidrage til, at vi vinder de største og vigtigste projekter i det danske samfund. Du bliver en del af et erfarent og socialt team af fem kollegaer i afdelingen Strategisk Tilbud & Udbud i Albertslund, hvor omgangstonen er uformel, og hvor vi lægger vægt på, at der er et sundt arbejdsmiljø med plads til personlig udvikling og ansvar. 


Nøgleleverancer - du bliver drivkraften i vores største tilbud

Som vores nye kollega får du en central rolle i at udvikle, lede og vinde vores største strategiske projekter. Dine primære ansvarsområder bliver: 

  • Projektlede tilbudsprocessen fra A-Å, hvilket inkluderer udarbejdelse af tidsplaner, interessenthåndtering m.m.
  • Analysere udbudsmateriale så vi forstår kundens ønsker og behov
  • Planlægning og facilitering af workshops, der understøtter tilbudsprocessen
  • Interviewe fagpersoner og formilde teknisk input til klare og forståelige tekster
  • Udarbejde målrettede tilbudstekster med fokus på tildelingskriterierne
  • Udvikle og implementere processer og værktøjer, som gør tilbudsprocessen nemmere at håndtere for vores kollegaer i forretningen 

 

Vi ønsker os en kollega, der kan løfte et tilbudsprojekt fra start. Derfor forestiller vi os, at du har

  • Arbejdet professionelt med tilbud eller udbud  
  • En relevant uddannelsesmæssig baggrund fx inden for kommunikation, journalistik, projektledelse eller samfundsvidenskab
  • Et højt skriftligt niveau på dansk og engelsk
  • Knivskarpe formidlings- og projektledelsesevner
  • Avanceret erfaring med Microsoft PowerPoint og Word 

 

Du får succes i rollen, hvis du… 

… stortrives med en bred berøringsflade i dine projekter 

… får energi af at levere høj kvalitet og få tilbudsteamet godt i mål 

… tør sige din mening med et glimt i øjet og er en dygtig samarbejdspartner 

… spørger og udfordrer – og gerne bringer nye, skæve idéer på bordet

 

Om Kemp & Lauritzen
Kemp & Lauritzen A/S er Danmarks førende digitale og grønne teknikpartner med 3.000 medarbejdere fordelt over hele landet. Vi leverer løsninger inden for el, VVS, ventilation og køl – fra daglig service til store entrepriser og unikke specialer.

 
Hos Kemp & Lauritzen får du en hverdag fyldt med udfordringer, indflydelse og gode muligheder for at udvikle både faglige og personlige kompetencer. Vi tager ansvar i alt vi gør, og vi ønsker at skabe plads til forskellighed – og være én af Danmarks bedste arbejdspladser. 
 
Virksomheden er ejet af Axel Muusfeldts Fond, som investerer i vores medarbejdere og samfundet som helhed.

Hos os handler det om ordentlighed
I 2023 vandt vi prisen som 'Årets virksomhed med mere end 500 medarbejdere' ved Danish Diversity Awards, og i 2025 var vi nomineret igen. Vi arbejder løbende og aktivt med at blive én af Danmarks bedste arbejdspladser.


Er du klar til at tage det næste skridt?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte
leder for Strategisk Tilbud & Udbud, Tania Havris Lind, på mobilnummer +45 41 86 39 41 eller på mail tahali@kemp-lauritzen.dk.

Vi glæder os til at byde dig velkommen hos Kemp & Lauritzen.