HR Proces Assistent

Albertslund

HR Proces Assistent

Får du energi af at koordinere, skabe struktur og holde styr på detaljer? Trives du i en administrativ og supporterende rolle, hvor du er helt tæt på driften af vores HR Processer? 

Så kan det være dig, vi søger som vores nye HR Proces Assistent!

Om rollen

Du bliver en central del af vores interne HR Proces & Support team og hvor dine opgaver i rollen som HR Proces Assistent vil primært være administrative og koordinerende og de vil blive løst i tæt samarbejde med kolleger i HR og forretningen. 

 

Organisatorisk placering

Du bliver en del af HR Proces & Support i Albertslund og refererer til HR Proces & Support Chefen. 

Dine vigtigste opgaver

 

  • Systemadministration: Oprette og vedligeholde data i interne systemer (SuccessFactors), HR Stamdata samt Learning Management System , herunder opsætning af kurser, aktiviteter m.m.  
  • Koordinering af interne processer: Planlægge og booke lokationer, håndtere leverandører, sikre forplejning og materialer samt praktisk afvikling.
  • Generel HR-support: Assistere med mødebooking, dokumenthåndtering, opdatering af skabeloner og andre administrative opgaver.
  • Tværgående samarbejde: Samarbejde på tværs af HR, bl.a. med vores HR Proces Konsulenter, Uddannelsesansvarlig og vores Rekrutteringskonsulent, for at sikre en ensartet og professionel oplevelse for ledere og medarbejdere. 

Din profil

  • Du kan være kontoruddannet eller have erfaring som assistent fra en lignende stilling — vigtigst er, at du trives i en administrativ og supporterende rolle.
  • Du er systemstærk og nysgerrig på IT; du kan lære nye systemer hurtigt og har lyst til at arbejde i vores HR-system (Vores HR System er SuccessFactors, hvor erfaring er et plus, men ikke et krav).
  • Du arbejder struktureret, er detaljeorienteret og følger opgaver til dørs.
  • Du kommunikerer klart på skrift og i tale samt er serviceorienteret i din tilgang.
  • Du trives med mange snitflader og kan koordinere med mange interessenter, både interne og eksterne. 

 

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer om ugen og ønskes besat hurtigst muligt.

Vi tilbyder

  • Et socialt og hjælpsomt HR-team med uformel omgangstone og høj faglighed.
  • En hverdag med meningsfulde opgaver tæt på forretningen og mulighed for at sætte dit præg på vores processer.
  • Rammer, hvor vi prioriterer inklusion og plads til forskellighed og hvor ordentlighed og respekt er grundlæggende værdier. 

Om Kemp og Lauritzen

Kemp & Lauritzen A/S er Danmarks førende digitale og grønne teknikpartner med 3.000 medarbejdere fordelt over hele landet. Vi leverer løsninger inden for el, VVS, ventilation og køl – fra daglig service til store entrepriser og unikke specialer.
 
Hos Kemp & Lauritzen får du en hverdag fyldt med udfordringer, indflydelse og gode muligheder for at udvikle både faglige og personlige kompetencer. Vi tager ansvar i alt vi gør, og vi ønsker at skabe plads til forskellighed – og være én af Danmarks bedste arbejdspladser. 
 
Virksomheden er ejet af Axel Muusfeldts Fond, som investerer i vores medarbejdere og samfundet som helhed.

Hos os handler det om ordentlighed
I 2023 vandt vi prisen som 'Årets virksomhed med mere end 500 medarbejdere' ved Danish Diversity Awards og i 2025 var vi nomineret igen. Vi arbejder løbende og aktivt med at blive én af Danmarks bedste arbejdspladser.

Ansøgning

Ansøg gerne snarest muligt, da vi afholder samtaler løbende og lukker opslaget, når vi har fundet den rette kandidat.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR Proces & Support Chef, Eva Ørum Jensen, e-mail: evaoje@kemp-lauritzen.dk eller telefon 29936868. 

 

Vi glæder os til at høre fra dig!