HR Proces Konsulent med stærke kompetencer inden for operationelt HR

Albertslund

Brænder du for at være med til at sikre en stabil HR-drift? Får du energi af at skabe de gode processer som understøtter og giver den rette support til medarbejdere og ledere? Og elsker du, når du kan bruge hele din HR-erfaring på at gøre en forskel tæt på forretningen? Så er det dig, vi er på udkig efter!

Hvem er vi?

Hos Kemp & Lauritzen prioriterer vi samarbejde samt vidensdeling på tværs af HR-teamet. Vi tilbyder en afvekslende hverdag med en bred vifte af HR administrationsopgaver, indflydelse på nedenstående ansvarsområder og gode muligheder for at udvikle dine faglige kompetencer.

 

Derfor søger vi nu en dygtig HR Proces Konsulent, med stærke evner og erfaring indenfor operationelt HR, der skal hjælpe med at sikre vores fortsatte stabile HR-fundament i en forretning hvor tingene går stærkt.

 

Vi er i dag 14 kollegaer i HR, som hver dag arbejder for at give vores kollegaer de bedste forudsætninger for Kemp & Lauritzens arbejde mod at blive en af Danmarks bedste arbejdspladser.

Du bliver en del af et lille og socialt team på fem kollegaer i HR Proces & Support teamet i Albertslund, hvor omgangstonen er uformel, og hvor vi lægger vægt på, at der er plads til humor samt et sundt og trygt arbejdsmiljø med muligheder for personlig udvikling.

 

Som vores nye kollega bliver du en vigtig medspiller i vores arbejde med at sikre en stabil HR-drift som er til værdi for hele forretningen, som består af knap 3000 ansatte.  Du får muligheden for at være med til at præge den fortsatte udvikling i HR, hvor din daglige indsats anerkendes.

 

Nøgleleverancer og ansvarsområde

 

I rollen som HR Proces Konsulent vil dit ansvarsområde inkludere:

  • Ansvarlig for HR Operations sammen med to kollegaer i teamet.
  • Udarbejdelse af ansættelseskontrakter, tillæg og øvrige dokumenter for både vores funktionærer og timelønnede.
  • Medarbejder- og ledelsessparring samt vejledning af medarbejdervilkår, HR-system og processer.
  • Håndtere data og bistå HR jura Partner samt HR Business Partnere ved organisationsændringer, fravær og fratrædelser.
  • Sikre korrekt data og vejledning i forbindelse med Overenskomster og lokalaftaler.
  • Vedligeholdelse og optimering af HR-processer, politikker og retningslinjer.

 

I hverdagen kommer du til at samarbejde tæt med dygtige kollegaer indenfor både Business Partnering, Jura og Rekruttering.

Vi forventer, at du har:

  • Minimum 3 års konkret erfaring indenfor operationelt HR, herunder at du har arbejdet med overenskomster, gerne indenfor Teknik området.   
  • Gode samarbejdsevner og trives med at være i tæt dialog med ledere og kolleger.
  • Et struktureret blik for detaljen og evne til at håndtere flere opgaver samtidig.
  • Højt skriftligt og mundtligt niveau på dansk.
  • Gerne erfaring med SuccessFactors, som er vores HR Stamdatasystem.

 

Du er typen, der …

… stortrives med en bred kontaktflade i organisationen.

… elsker når processer er klare og fungerer.

… elsker at tage ejerskab over dine opgaver og får energi af at levere høj kvalitet i dit arbejde.

… nyder at være i en kultur, hvor tempoet er stærkt.

Derfor skal du med på holdet

Kemp & Lauritzen A/S er Danmarks førende digitale og grønne teknikpartner med 3.000 medarbejdere fordelt over hele landet. Vi leverer løsninger inden for el, VVS, ventilation og køl – fra daglig service til store entrepriser og unikke specialer. 

 

Hos Kemp & Lauritzen får du en hverdag fyldt med udfordringer, indflydelse og gode muligheder for at udvikle både faglige og personlige kompetencer. Vi tager ansvar i alt vi gør, og vi ønsker at skabe plads til forskellighed – og være én af Danmarks bedste arbejdspladser.  

Virksomheden er ejet af Axel Muusfeldts Fond, som investerer i vores medarbejdere og samfundet som helhed. 

 

Hos os handler det om ordentlighed 

I 2023 vandt vi prisen som 'Årets virksomhed med mere end 500 medarbejdere' ved Danish Diversity Awards og i 2025 var vi nomineret igen. Vi arbejder løbende og aktivt med at blive én af Danmarks bedste arbejdspladser.

Er du klar til at tage næste skridt?

Så kontakt HR Proces & Support Chef, Eva Ørum Jensen, på mobilnummer +45 29 93 68 68 eller på mail evaoje@kemp-lauritzen.dk.

 

Vi holder løbende samtaler, så send hellere din ansøgning i dag end i morgen.

Dog holder vi sommerferie i ugerne 29-31, hvorefter vi glæder os til at læse din ansøgning.

 

Vi glæder os til at byde dig velkommen hos Kemp & Lauritzen.