Kompetencerådgiver med passion for Brand søges
Vil du være med til at drive og videreudvikle Danmarks største Brand & Sikring afdeling?
Hos Kemp & Lauritzen søger vi en erfaren og engageret Kompetencerådgiver til vores brandområde på Sjælland. Her får du en unik mulighed for at blive en del af et stærkt fællesskab, hvor vi hver dag arbejder for at skabe tryghed, kvalitet og driftssikkerhed for vores kunder.
Hvem er vi?
I Brand & Sikring er vi mere end specialister – vi er rådgivere, samarbejdspartnere og problemløsere. Vi arbejder med brand & sikring af forskellige typer bygninger, og vi brænder for at levere holdbare løsninger.
Du bliver en del af et kompetent team af kollegaer, hvor samarbejde, højt serviceniveau og faglig udvikling er i centrum. Vi gør os umage – hver eneste gang.
Din arbejdsplads vil være på vores hovedkontor i Albertslund, hvor du både får frihed, ansvar og stor opbakning fra kollegaerne.
Dine arbejdsopgaver
Som vores nye kompetencerådgiver får du en alsidig rolle, hvor relationerne til kunder, leverandører og kollegaer skal passes. Samtidig med at du hele tiden har gang i et eller flere tilbud.
Dine ansvarsområder vil bl.a. omfatte:
- Tilbudsberegning og projektering
- Forstå, rådgive og omsætte kunders behov til præcise og brugbare løsninger
- Indgå i tværfagligt samarbejde med andre faggrupper i Kemp & Lauritzen
- Udvikle samt vedligeholde relationer med vores leverandører
- Bidrage til at vores kunder oplever os som en professionel og tryg samarbejdspartner
Om dig
- har relevant erfaring fra lignende stilling
- har kendskab til DBI-retningslinjer
- har kendskab til brandsikringssystemer, såsom ABA, AVA, ABDL, ABV-T+M, ARS
- selvledende, da stillingen indeholder en stor grad af frihed og variation
- er udadvendt og god til opbygge relationer både internt og eksternt
- har lysten og motivationen til at skabe resultater ifa. salg
- er superbruger af Microsoft Office pakken
Din baggrund
- Sætter pris på samarbejde og har altid fokus på højt serviceniveau
- Besidder solide kommunikationsevner på dansk og har en god gennemslagskraft
- Du sikrer altid at formidle budskaber på diplomatisk vis
- Har god tekst- og talforståelse
- Er fleksibel samt løsningsorienteret
- Er struktureret, detaljeorienteret og ansvarsbevidst
Hvad tilbyder vi?
Kemp & Lauritzen A/S er Danmarks førende digitale og grønne teknikpartner med 3.000 medarbejdere fordelt over hele landet. Vi leverer løsninger inden for el, VVS, ventilation og køl – fra daglig service til store entrepriser og unikke specialer.
Hos Kemp & Lauritzen får du en hverdag fyldt med udfordringer, indflydelse og gode muligheder for at udvikle både faglige og personlige kompetencer. Vi tager ansvar i alt vi gør, og vi ønsker at skabe plads til forskellighed – og være én af Danmarks bedste arbejdspladser.
Virksomheden er ejet af Axel Muusfeldts Fond, som investerer i vores medarbejdere og samfundet som helhed.
Hos os handler det om ordentlighed
I 2023 vandt vi prisen som 'Årets virksomhed med mere end 500 medarbejdere' ved Danish Diversity Awards og i 2025 var vi nomineret igen. Vi arbejder løbende og aktivt med at blive én af Danmarks bedste arbejdspladser.
Vil du være en del af KEMPER-holdet?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Servicechef, Mie Thylkjær på mail: Mieth@kemp-lauritzen.dk eller på telefon 5215 7220. Vi holder samtaler løbende, og vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Vi glæder os til at høre fra dig og byde dig velkommen som vores nye kollega!