Senior ABA-Serviceleder til Brand & Sikring
Vil du være med til at udvikle og styrke vores serviceforretning inden for brand?
Derfor skal du vælge os
Du bliver en del af en velfungerende organisation med dygtige kolleger og et stærkt fagligt fundament. Rollen er oprettet som led i vores ambition om fortsat at styrke og udvikle vores serviceforretning inden for brandområdet. Du får mulighed for at sætte et markant aftryk på den faglige udvikling, bidrage til afdelingens strategiske retning og være med til at skabe de bedste rammer for både medarbejdere og kunder.
Stillingen
Vi søger en erfaren Senior Serviceleder til vores brandafdeling. Du har en solid faglig og teknisk baggrund inden for brand herunder (ABA, AVA, ABDL, ABV-T+M, ARS) og har allerede erfaring med ledelse af teknikere eller serviceteams. Nu ønsker du en rolle, hvor du kan kombinere din tekniske ekspertise med tydeligt lederskab, ansvar for driften og udvikling af både medarbejdere og forretning.
Som Senior Serviceleder bliver du en vigtig del af den daglige ledelse af serviceområdet. Du skal sikre høj faglig kvalitet, understøtte vores teknikere i komplekse opgaver og samtidig skabe retning, trivsel og udvikling i teamet.
Dine primære ansvarsområder
- Ledelse og udvikling af serviceteknikere inden for ABA-området
- Sikre høj faglig kvalitet og efterlevelse af gældende regler og standarder
- Være sparringspartner for teknikere og interne interessenter
- Sikre effektiv planlægning og gennemførelse af serviceopgaver
- Bidrage til den fortsatte udvikling af serviceforretningen og arbejdsprocesserne
- Understøtte et stærkt samarbejde på tværs af afdelinger og fagområder
- Følge op på kvalitet, økonomi, kundetilfredshed og medarbejderudvikling
- Bidrage til at styrke afdelingens faglige niveau og kompetencer
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du kommer fra en lignende rolle inden for brand- eller sikringsbranchen, hvor du har opbygget både teknisk indsigt og ledelsesmæssig erfaring.
Derudover ser vi gerne, at du:
- Har solid erfaring med ABA-anlæg og serviceforretning
- Har dokumenteret ledelseserfaring og motiveres af at udvikle mennesker
- Er beslutningsdygtig, ansvarstagende og handlekraftig
- Formår at skabe struktur og overblik i en travl hverdag
- Er en naturlig sparringspartner, som teknikere og kolleger søger råd hos
- Kommunikerer klart og samarbejder konstruktivt på alle niveauer
- Har fokus på både mennesker, kvalitet og resultater
Bliv en af 'Kemperne'
Kemp & Lauritzen A/S er Danmarks førende digitale og grønne teknikpartner med 3.000 medarbejdere fordelt over hele landet. Vi leverer løsninger inden for el, VVS, ventilation og køl – fra daglig service til store entrepriser og unikke specialer.
Hos Kemp & Lauritzen får du en hverdag fyldt med udfordringer, indflydelse og gode muligheder for at udvikle både faglige og personlige kompetencer. Vi tager ansvar i alt vi gør, og vi ønsker at skabe plads til forskellighed – og være én af Danmarks bedste arbejdspladser.
Virksomheden er ejet af Kemp & Lauritzen Fonden, som investerer i vores medarbejdere og samfundet som helhed.
Hos os handler det om ordentlighed
I 2023 vandt vi prisen som 'Årets virksomhed med mere end 500 medarbejdere' ved Danish Diversity Awards og i 2025 var vi nomineret igen. Vi arbejder løbende og aktivt med at blive én af Danmarks bedste arbejdspladser.
Har vi fanget din interesse?
Hvis det lyder som noget for dig, så send os din ansøgning!
Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte Afdelingschef, Mie Thylkjær på tlf. +45 52157220 eller på mail mieth@kemp-lauritzen.dk.
Vi inviterer løbende til samtale, så søg stillingen allerede i dag eller hurtigst muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig!