Senior kommunikationsrådgiver til Kemp & Lauritzen
Kemp & Lauritzen søger en ambitiøs og dynamisk kommunikationsrådgiver, der kan sætte retning, skabe relevant indhold og formidle stærkt på tværs af hele kommunikationspaletten.
Kemp & Lauritzen er en virksomhed i markant udvikling, hvor kommunikation og marketing er centrale drivkræfter for vores retning og resultater – og det bliver du en vigtig del af. Du skal bidrage til en bred og meningsfuld portefølje, der spænder over intern og ekstern kommunikation, presse og positionering, marketing samt engagerende indhold til alle vores digitale kanaler.
Om rollen
Som senior kommunikationsrådgiver får du en afgørende rolle i en ambitiøs, uformel og dedikeret afdeling, hvor vi glæder os til, at du bidrager med:
- Intern og ekstern kommunikation til alle Kemp & Lauritzens medier
-
Positionering inden for relevante temaer såsom grøn omstilling eller digitalisering
-
Kommunikationsrådgivning inden for forandringsledelse
-
Rådgivning af topledelsen og kollegaer generelt
-
Strategi for marketing af Kemp & Lauritzens ydelser
Din baggrund
Du skal motiveres af at være i en virksomhed i transformation, hvor du dækker et bredt ansvarsområde. Det betyder, at du balancerer dag-til-dag-muligheder og kreativt formidler i ord, billeder, videoer og digital kommunikation, samtidig med, at du hver dag har virksomhedens overordnede strategi for øje.
Dine kvalifikationer til jobbet er:
-
Relevant +5 års erfaring i lignende stilling
-
Relevant længere videregående uddannelse inden for kommunikation og/eller digital marketing
-
Du er ambitiøs, tager ejerskab og er drevet af at skabe resultater, der kan ses i forretningen
-
Du kommunikerer motiverende på alle niveauer – fra direktion til teknikere og er god til mennesker.
Lyder det som noget for dig?
Stillingen er placeret på Kemp & Lauritzens hovedkontor i Albertslund, hvor du vil referere til Senior Director for Kommunikation, Marketing og Public Affairs, Karen Thure.
Send os din ansøgning hurtigst muligt, hvis du ønsker at være med til at drive den strategiske kommunikation i Kemp & Lauritzen.
Tiltrædelse snarest muligt.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Karen Thure på 22211014.
Vi glæder os til at høre fra dig og byde dig velkommen som vores nye kollega!
Om Kemp & Lauritzen
Kemp & Lauritzen arbejder med alle tekniske discipliner og er en aktiv del af den grønne omstilling af virksomheder og samfund. Vi er knap 2.800 medarbejdere landet over, og er ejet af Axel Muusfeldts Fond, der investerer i Kemp & Lauritzens medarbejdere og i samfundet i øvrigt. Vi stræber efter at være en af Danmarks bedste arbejdspladser, og vandt i 2023 prisen som 'Årets virksomhed med mere end 500 medarbejdere' ved Danish Diversity Awards og i 2025 var vi nomineret igen.