Servicekoordinator til vores dygtige brandteam

Albertslund

Lige nu søger vi en engageret servicekoordinator til vores kontor i Albertslund, hvor du understøtter vores serviceteknikerne i deres daglige arbejde, ligesom du vil få en høj grad af kundekontakt. Du bliver en del af et serviceteam, som består af tre imødekommende kolleger.

Jobbeskrivelse

Du vil have mulighed for at arbejde med varierende opgaver, som bl.a. vil bestå af:

  • Sikre korrekt og optimal brug af Field Service
  • Sikre optimale SOP'er, processer og forretningsgange
  • Tage imod opkald fra kunder og besvare mails
  • Oprettelse og opfølgning af sager i Field Service
  • Følge op på KPI'er i Field Service

 

Derudover består rollen også i at oparbejde et tillidsforhold til sagsansvarlige og teknikere i forhold til planlægningen. Du vil have til ansvar at ressourceplanlægge, sikre at deadlines overholdes, prioritere hasteopgaver samt sikre overholdelse af kundekontrakter og aftaler. Derudover vil du have en bred kontaktflade på tværs af Brand & Sikring samt i resten af organisationen.

Om dig

Du sætter pris på samarbejde og har fokus på at hjælpe dine kollegaer og kunder. Ligeledes er du detaljeorienteret og har en positiv og løsningsorienteret indstilling både overfor kunder og kollegaer. Du sikrer altid at formidle budskaber på diplomatisk vis og finder glæde i at strukturere, optimere og planlægge. Det ligger naturligt til dig at være vedholdende og du besidder en god gennemslagskraft.

Vi forventer, at du kan nikke genkendende til følgende:

  • Har relevant erfaring fra lignende stilling
  • Er erfaren bruger af Microsoft Office-pakken
  • Har kendskab til Field service
  • Du leverer med højt serviceniveau med kunden i fokus
  • Du besidder stærke kommunikationsevner på dansk
  • Kan bevare overblikket og prioritere opgaverne for at kunne nå deadlines
  • Har erfaring med Navision (er en fordel, men ikke et krav)

Bliv en af 'Kemperne'

Kemp & Lauritzen A/S er Danmarks førende digitale og grønne teknikpartner med 3.000 medarbejdere fordelt over hele landet. Vi leverer løsninger inden for el, VVS, ventilation og køl – fra daglig service til store entrepriser og unikke specialer. 

  

Hos Kemp & Lauritzen får du en hverdag fyldt med udfordringer, indflydelse og gode muligheder for at udvikle både faglige og personlige kompetencer. Vi tager ansvar i alt vi gør, og vi ønsker at skabe plads til forskellighed – og være én af Danmarks bedste arbejdspladser.  

  

Virksomheden er ejet af Axel Muusfeldts Fond, som investerer i vores medarbejdere og samfundet som helhed. 

 

Hos os handler det om ordentlighed 

I 2023 vandt vi prisen som 'Årets virksomhed med mere end 500 medarbejdere' ved Danish Diversity Awards, men det betyder ikke at vi er i mål. Vi arbejder aktivt med at blive Danmarks mest inkluderende arbejdsplads. 

Interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Servicechef, Mie Thylkjær på tlf.: 5215 7220.
 

Bemærk venligst at stillingen er fuldtid og sat til 37 timer ugentligt.

Vi inviterer løbende kandidater til samtale, så søg jobbet allerede i dag eller hurtigst muligt.


Vi glæder os til at høre fra dig.