Sikringsteknikere til Danmarks stærkeste Brand & Sikrings-team - er det dig?

Albertslund

Er du typen, der får et lille kick ud af at få komplekse sikringsanlæg til at spille perfekt? Har du hænderne skruet rigtigt på og trives du bedst, når du får lov til både at installere, programmere og nørde med teknikken?


Så er du måske vores næste sikringstekniker i Kemp & Lauritzen!

 

Vi udvider Brand & Sikring-teamet i Albertslund og søger flere dygtige teknikere til spændende projekter på Sjælland – særligt i Hillerød og Kalundborg. Her får du lov til at arbejde tæt på kunderne og sammen med nogle af landets dygtigste kolleger.

Arbejd for de største kunder – og med de bedste kolleger

I Kemp & Lauritzen bliver du en del af en arbejdsplads, hvor teknik ikke bare er noget, vi laver – det er noget, vi brænder for. Du får adgang til store og teknisk krævende sikringsopgaver, hvor du vil stå for installation, montering og programmering af avancerede sikringsanlæg.

Her er der højt til loftet, løbende faglig sparring og et team, der har det sjovt sammen – også når deadlines presser.

Din baggrund

  • Uddannet elektriker og har kendskab til svagstrømsinstallationer
  • Erfaring indenfor områderne TVO/AIA/ADK og NOX er et stort plus.
  • Gennemført kursus AIA 1 + 2
  • Kørekort kategori B

 

Hvem er du som person?

Du møder ind med godt humør, overskud og drive. Du er typen, der tager ansvar, holder styr på detaljerne og leverer kvalitet uden at gå på kompromis. Du er desuden god til at samarbejde – både med kolleger og ude hos kunderne, hvor du repræsenterer Kemp & Lauritzen med ordentlighed.

Bliv en af ’Kemperne’

Kemp & Lauritzen A/S er Danmarks førende digitale og grønne teknikpartner med 3.000 medarbejdere fordelt over hele landet. Vi leverer løsninger inden for el, VVS, ventilation og køl – fra daglig service til store entrepriser og unikke specialer. 

  

Hos Kemp & Lauritzen får du en hverdag fyldt med udfordringer, indflydelse og gode muligheder for at udvikle både faglige og personlige kompetencer. Vi tager ansvar i alt vi gør, og vi ønsker at skabe plads til forskellighed – og være én af Danmarks bedste arbejdspladser.  

  

Virksomheden er ejet af Axel Muusfeldts Fond, som investerer i vores medarbejdere og samfundet som helhed. 

 

Hos os handler det om ordentlighed 

I 2023 vandt vi prisen som 'Årets virksomhed med mere end 500 medarbejdere' ved Danish Diversity Awards, men det betyder ikke at vi er i mål. Vi arbejder aktivt med at blive Danmarks mest inkluderende arbejdsplads. 

Er du klar?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Drift & kundechef, Gitte Andersen på tlf. 61917768 eller på mail GITAND@kemp-lauritzen.dk. 

Vi holder samtaler løbende – så hvis du kan se dig selv som en del af vores team, så send din ansøgning med det samme.

 


Vi glæder os til at høre fra dig.