Struktureret HR Proces Assistent til sikkerhedsgodkendelser
Trives du med struktur, opfølgning og administrative processer med høj betydning for driften? Er du engageret og klar til at udvikle dine kompetencer?
Hvis du kan genkende dig selv i ovenstående, så er det måske dig, vi søger som HR Proces Assistent med ansvar for sikkerhedsgodkendelser.
Sikkerhedsgodkendelser er afgørende for, at vores kolleger kan udføre deres arbejde. Når processerne er på plads, kan forretningen levere. Når de ikke er, stopper opgaverne. Derfor er denne rolle vigtig: du sikrer overblik, rettidighed og korrekthed i et område med høj tillid og stort ansvar.
Vi tilbyder
- Et fagligt stærkt HR-team med uformel tone
- En rolle tæt på forretningen med reel betydning
- En arbejdsplads med fokus på ordentlighed og udvikling
Om rollen
Du bliver en del af HR i vores HR Rådgivnings team bestående af 6 kollegaer, hvor du får ansvar for at drive og udvikle vores arbejde med sikkerhedsgodkendelser. Rollen er central for, at vi har de rette medarbejdere godkendt til de opgaver, vi løser. Du arbejder tæt sammen med HR, ledere, kandidater og myndigheder og sikrer, at processer gennemføres korrekt og til tiden. Derudover lykkes du i rollen ved at opbygge gode relationer på tværs af organisationen gennem en serviceminded tilgang og ved at agere professionelt i et arbejdsmiljø med højt tempo.
Stillingen er på 37 timer om ugen og dit arbejdssted er på hovedkontoret i Albertslund.
Dine opgaver
Sikkerhedsgodkendelser
- Sikre korrekt igangsættelse af godkendelser ved ansættelse af nye medarbejdere
- Følge op på igangværende sager og sikre fremdrift
- Sikre rettidig fornyelse af godkendelser
Overblik og datakvalitet
- Sikre opdateret og korrekt data
- Bidrage til overblik over aktive godkendelser i forretningen
Koordinering og samarbejde
- Samarbejde med ledere, medarbejdere, HR og relevante myndigheder
- Indgå i HR’s fælles rådgivning (mail og telefon)
Procesforbedringer
- Bidrage til at udvikle og effektivisere processer på området
Din profil
Du har erfaring fra en administrativ rolle og motiveres af struktur og opfølgning. Din uddannelsesmæssige baggrund er mindre vigtig for stillingen, da vi i højere grad lægger vægt på dine kompetencer og din erfaring.
Vi forestiller os, at du:
- Arbejder detaljeorienteret og selvstændigt kan planlægge dine opgaver
- Trives med rutineopgaver og har en naturlig evne til at samarbejde
- Har fokus på kvalitet og datakvalitet
- Du kommunikerer klart og tydeligt både skriftligt og mundtligt
- Er proaktiv og tager ansvar
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt til klassifikationen HEM, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Om Kemp & Lauritzen
Kemp & Lauritzen A/S er Danmarks førende digitale og grønne teknikpartner med 3.000 medarbejdere fordelt over hele landet. Vi leverer løsninger inden for el, VVS, ventilation og køl – fra daglig service til store entrepriser og unikke specialer.
Hos Kemp & Lauritzen får du en hverdag fyldt med udfordringer, indflydelse og gode muligheder for at udvikle både faglige og personlige kompetencer. Vi tager ansvar i alt vi gør, og vi ønsker at skabe plads til forskellighed – og være én af Danmarks bedste arbejdspladser.
Virksomheden er ejet af Kemp & Lauritzen Fonden, som investerer i vores medarbejdere og samfundet som helhed.
Hos os handler det om ordentlighed
I 2023 vandt vi prisen som 'Årets virksomhed med mere end 500 medarbejdere' ved Danish Diversity Awards og i 2025 var vi nomineret igen. Vi arbejder løbende og aktivt med at blive én af Danmarks bedste arbejdspladser.
Har vi fanget din interesse?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR Proces Chef, Eva Ørum Jensen på evaoje@kemp-lauritzen.dk.
Ansøg via vores karriereside hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig.