WAN Projektleder til Datainfrastruktur
Vil du stå i spidsen for komplekse fiber- og netværksprojekter og være med til at udvikle kritisk datainfrastruktur for nogle af Danmarks største kunder?
Vi søger en erfaren WAN Projektleder, der kan kombinere stærke projektledelseskompetencer med teknisk forståelse for fiber- og datainfrastruktur. Du bliver en del af vores landsdækkende afdeling Datainfrastruktur, som består af ca. 120 engagerede medarbejdere, der projekterer, installerer og servicerer moderne kommunikations- og IT-infrastrukturløsninger.
Hvad kan vi tilbyde dig?
- En spændende og selvstændig rolle med stor indflydelse og en fleksibel hverdag
- Ansvar for teknisk komplekse og forretningskritiske projekter
- Et stærkt fagligt miljø med erfarne specialister og projektledere
- En arbejdsplads præget af samarbejde, høj faglighed og ordentlighed
Om stillingen
Som WAN Projektleder får du ansvaret for at drive projekter inden for WAN- og fiberinfrastruktur fra tilbud og planlægning til implementering og aflevering. Du bliver kundernes primære kontaktperson og sikrer, at projekterne gennemføres effektivt, sikkert og med høj kvalitet.
Stillingen giver dig stor indflydelse på både projekternes gennemførsel og udviklingen af langvarige kunderelationer.
Dine arbejdsopgaver
- Projektledelse af WAN- og fiberinfrastrukturprojekter
- Kablingsopgaver inden for PDS samt WAN/LAN-fiberløsninger
- Håndtering af LER- og ledningsejeropgaver
- Planlægning og koordinering af fiberomlægningsprojekter
- Ansvar for egen kundeportefølje og udvikling af tætte kunderelationer
- Tilbudsgivning på mindre projekter og serviceopgaver
- Ledelse og koordinering af medarbejdere og eksterne samarbejdspartnere
- Sikring af projektøkonomi, ressourcestyring og tidsplaner
- Løbende rapportering på projekternes fremdrift og resultater
- Sikring af overholdelse af gældende kvalitets- og sikkerhedskrav
"Kundernes succes skabes gennem dygtige medarbejdere, stærkt samarbejde og en fælles ambition om at levere løsninger af høj kvalitet."
Martin Hassenkamm, Afdelingsleder
Hvem er du?
Du er en struktureret og relationsskabende projektleder, som trives med ansvar og komplekse opgaver.
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med projektledelse inden for datainfrastruktur, fiber, netværk eller telekommunikation
- Har teknisk forståelse for fiber- og kobberkabling
- Har erfaring med WAN/LAN-infrastruktur
- Har kendskab til LER-processer og samarbejde med ledningsejere
- Har erfaring med kundeansvar og opbygning af langsigtede kunderelationer
- Har erfaring med eller interesse for medarbejderledelse
- Arbejder struktureret og bevarer overblikket i komplekse projekter
- Kommunikerer professionelt på dansk og engelsk
Bliv en af 'Kemperne'
Kemp & Lauritzen A/S er Danmarks førende digitale og grønne teknikpartner med 3.000 medarbejdere fordelt over hele landet. Vi leverer løsninger inden for el, VVS, ventilation og køl – fra daglig service til store entrepriser og unikke specialer.
Hos Kemp & Lauritzen får du en hverdag fyldt med udfordringer, indflydelse og gode muligheder for at udvikle både faglige og personlige kompetencer. Vi tager ansvar i alt vi gør, og vi ønsker at skabe plads til forskellighed – og være én af Danmarks bedste arbejdspladser.
Virksomheden er ejet af Kemp & Lauritzen Fonden, som investerer i vores medarbejdere og samfundet som helhed.
Hos os handler det om ordentlighed
I 2023 vandt vi prisen som 'Årets virksomhed med mere end 500 medarbejdere' ved Danish Diversity Awards og i 2025 var vi nomineret igen. Vi arbejder løbende og aktivt med at blive én af Danmarks bedste arbejdspladser.
Vil du være med til at udvikle og levere fremtidens datainfrastruktur?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder, Martin Hassenkamm på tlf. 5133 2041.
Vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.