Er du vores nye VVS'er i Billund?
Drømmer du om en hverdag med spændende opgaver, stor frihed og et stærkt fællesskab?
Så er det dig, vi leder efter!
Hvad tilbyder vi?
- Stor frihed under ansvar
- Firmabil
- Mulighed for efteruddannelse og faglig udvikling
- Et stærkt fællesskab på tværs af organisationen
- Gode muligheder for at balancere arbejde og privatliv
Hvad indebærer jobbet?
Hos Kemp & Lauritzen i Billund bliver du en del af et passioneret team, hvor sammenhold og faglig stolthed går hånd i hånd. Vi tilbyder en afvekslende hverdag med både service-, entreprenør- og projektopgaver. Samtidige med at du får frihed til selv at træffe beslutninger i dit arbejde.
Vi servicerer nogle af områdets største industrikunder, erhvervsbyggerier og offentlige institutioner. Opgaverne spænder fra almindelige serviceopgaver til komplekse tekniske installationer og større projekter. Du får kolleger med godt humør, stærkt fællesskab og sociale arrangementer.
Dine opgaver:
- Installation og montage af VVS-installationer
- Service og vedligehold af varme-, vand- og sanitetsanlæg
- Fejlfinding og reparation
- Energioptimering og indregulering af tekniske anlæg
- Tværfaglige opgaver med tekniske installationer
- Projekter i både mindre og større skala
- Kundekontakt og rådgivning
- Akutte ad hoc-opgaver
Arbejdet foregår primært i Billund.
Vi leder efter dig, der:
- Er uddannet VVS-montør eller har tilsvarende relevant erfaring
- Har godt og smittende humør
- Trives med varierende og spændende opgaver
- Værdsætter godt samarbejde og kan arbejde selvstændigt
- Er nysgerrig og lærenem
- Er serviceminded og mødestabil
- Har fokus på kvalitet og kundetilfredshed
- Taler og skriver dansk
Bliv en af ’Kemperne’
Kemp & Lauritzen A/S er Danmarks førende digitale og grønne teknikpartner med 3.000 medarbejdere fordelt over hele landet. Vi leverer løsninger inden for el, VVS, ventilation og køl – fra daglig service til store entrepriser og unikke specialer.
Hos Kemp & Lauritzen får du en hverdag fyldt med udfordringer, indflydelse og gode muligheder for at udvikle både faglige og personlige kompetencer. Vi tager ansvar i alt vi gør, og vi ønsker at skabe plads til forskellighed – og være én af Danmarks bedste arbejdspladser.
Virksomheden er ejet af Kemp & Lauritzen Fonden, som investerer i vores medarbejdere og samfundet som helhed.
Hos os handler det om ordentlighed
I 2023 vandt vi prisen som 'Årets virksomhed med mere end 500 medarbejdere' ved Danish Diversity Awards og i 2025 var vi nomineret igen. Vi arbejder løbende og aktivt med at blive én af Danmarks bedste arbejdspladser.
Klar til at tage næste skridt?
Har du spørgsmål til stillingen så kontakt Projektleder, Michael Vangsgaard på tlf. 61 96 18 28 eller Afdelingschef, Morten Dohrmann på tlf. 60 93 29 24.
Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning allerede i dag!
Vi glæder os til at høre fra dig!