Ledende Marinetekniker - Navigationssystemer
Vil du stå i spidsen for installation og service af navigations- og kommunikationsudstyr på skibe? Har du erfaring fra den maritime branche og motiveres du af teknisk ansvar, kundekontakt og faglig ledelse?
Så er du måske vores nye Ledende Marinetekniker i Esbjerg.
Hvad tilbyder vi?
- En ledende teknikerrolle med reel indflydelse
- Stor grad af frihed under ansvar
- Mulighed for faglig specialisering og videreudvikling
- Et stærkt kollegialt fællesskab med høj vidensdeling
Du behøver ikke kunne alt fra dag ét – vi vægter engagement, ansvarlighed og lysten til at udvikle dig.
Din rolle
Som Ledende Marinetekniker får du en central rolle i vores marineafdeling med ansvar for navigations- og kommunikationsudstyr på mindre fartøjer til større erhvervsskibe. Du er med til at sikre, at vores løsninger lever op til gældende maritime krav og standarder.
Dine primære opgaver
Du bliver den tekniske frontperson hos kunden og får ansvar for:
- Installation, idriftsættelse og service af navigations- og kommunikationsudstyr på skibe og landmobile radiosystemer på land.
- Planlægning, koordinering og kvalitetssikring af opgaver
- Aktiv deltagelse i installation, service og fejlfinding
- Eftersyn af antennesystemer
- Arbejde med bl.a. Navigationsplotter, GMDSS, GPS, VHF, MF/HF, NAVTEX, AIS og Satellit kommunikationssystemer
- Reparation af maritim elektronik.
- Planlægning og koordinering af opgaver på site
- Faglig ledelse og sparring med teknikere
- Kundedialog og teknisk rådgivning til vores samarbejdspartnere
Du vil arbejde tæt sammen med vores marineelektronikværksted og indgå i projekter for nogle af landets største rederier.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- Er uddannet elektriker, el-tekniker, elektronik fagtekniker eller lignende
- Har solid erfaring med maritime navigations- og kommunikationssystemer, gerne SAILOR produkter
- Har arbejdet på skibe eller tæt samarbejde med rederier
- Har teknisk overblik og trives i en koordinerende rolle
- Er selvstændig og tager naturligt ansvar
- Har B-kørekort
Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med klassekrav og maritime myndighedskrav, men det er ikke et krav.
Arbejdsforhold
- Du møder dagligt ind på vores værksted i Esbjerg
- Alt arbejde foregår i Danmark
- Du kan i høj grad forvente at komme hjem hver dag
Bliv en af ’Kemperne’
Kemp & Lauritzen A/S er Danmarks førende digitale og grønne teknikpartner med 3.000 medarbejdere fordelt over hele landet. Vi leverer løsninger inden for el, VVS, ventilation og køl – fra daglig service til store entrepriser og unikke specialer.
Hos Kemp & Lauritzen får du en hverdag fyldt med udfordringer, indflydelse og gode muligheder for at udvikle både faglige og personlige kompetencer. Vi tager ansvar i alt vi gør, og vi ønsker at skabe plads til forskellighed – og være én af Danmarks bedste arbejdspladser.
Virksomheden er ejet af Axel Muusfeldts Fond, som investerer i vores medarbejdere og samfundet som helhed.
Hos os handler det om ordentlighed
I 2023 vandt vi prisen som 'Årets virksomhed med mere end 500 medarbejdere' ved Danish Diversity Awards, men det betyder ikke at vi er i mål. Vi arbejder aktivt med at blive Danmarks mest inkluderende arbejdsplads.
Interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Servicechef, Thomas Dall Mollerup på tlf. 20 60 04 51.
Vi indkalder løbende til samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig.