Servicekoordinator - Barselsvikariat til 37 timer om ugen

Esbjerg

Vil du være med til at understøtte en af Danmarks vigtigste organisationer, hvor høj kvalitet, leveringssikkerhed og professionel koordinering er afgørende? Trives du med ansvar og en alsidig hverdag, hvor dine beslutninger er med til at sikre, at opgaver bliver løst til tiden?

 

Så er du måske vores nye barselsvikariat.

 

Vi tilbyder

  • En central rolle med stor indflydelse på den daglige drift samt stor berøringsflade
  • Mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for service, koordinering og drift
  • Mulighed for at arbejde med en af vores største kunder
  • Et stærkt team med fokus på samarbejde, kvalitet og vidensdeling
  • En varieret hverdag med både planlagte og akutte opgaver
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel, ordentlighed og faglig udvikling

Stillingen

Vi søger en servicekoordinator til et barselsvikariat i vores landsdækkende Kundecenter. Du bliver en del af et specialiseret team, som understøtter en kunde med høje krav til kvalitet, responstid og professionel service. Her er det afgørende, at aftaler overholdes, opgaver prioriteres korrekt og at kunden oplever en effektiv og professionel håndtering hver eneste gang.

 

Du vil referere til afdelingschefen for Kundecenteret og ansættelsen er tidsbegrænset frem til 31/08-2027 med mulighed for fastansættelse.

Din rolle

Hos os bliver du en del af et team, hvor ordentlighed og et højt serviceniveau er fundamentet for vores succes og hvor din indsats gør en mærkbar forskel hver dag.

 

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Håndtering af kundehenvendelser via telefon og mail
  • Oprettelse, koordinering og opfølgning på arbejdsordrer
  • Ordretastning og ordrehåndtering
  • Prioritering og koordinering af haste- og akutopgaver
  • Sikring af overholdelse af aftalte service- og responstider
  • Løbende dialog med kunder, teknikere og interne samarbejdspartnere
  • Opfølgning på igangværende opgaver og leverancer
  • Dokumentation og kvalitetssikring i relevante systemer
  • Bidrage til optimering af arbejdsgange og processer

Din baggrund

Du trives i en dynamisk hverdag med bred kontaktflade og arbejder proaktivt. Du arbejder struktureret, tager ansvar og bevarer overblikket også når flere opgaver kræver handling samtidig. Samtidig motiveres du af at skabe gode kundeoplevelser og sikre, at opgaver bliver løst korrekt og til tiden.

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med kundeservice, koordinering, planlægning eller administration
  • Gerne har erfaring serviceaftaler, KPI'er eller SLA-styrede leverancer
  • Har erfaring med Excel og gerne opfølgning på data og leverancer
  • Har god systemforståelse og trives i digitale arbejdsprocesser
  • Trives med at være bindeled der sikrer, at kunder, teknikere og kolleger lykkes sammen
  • Kommunikerer professionelt og imødekommende, både mundtligt og skriftligt

Om Kemp & Lauritzen

Kemp & Lauritzen A/S er Danmarks førende digitale og grønne teknikpartner med 3.000 medarbejdere fordelt over hele landet. Vi leverer løsninger inden for el, VVS, ventilation og køl – fra daglig service til store entrepriser og unikke specialer.

 

Hos Kemp & Lauritzen får du en hverdag fyldt med udfordringer, indflydelse og gode muligheder for at udvikle både faglige og personlige kompetencer. Vi tager ansvar i alt vi gør, og vi ønsker at skabe plads til forskellighed – og være én af Danmarks bedste arbejdspladser.

 

Virksomheden er ejet af Kemp & Lauritzen Fonden, som investerer i vores medarbejdere og samfundet som helhed.

 

Hos os handler det om ordentlighed

I 2023 vandt vi prisen som 'Årets virksomhed med mere end 500 medarbejdere' ved Danish Diversity Awards og i 2025 var vi nomineret igen. Vi arbejder løbende og aktivt med at blive én af Danmarks bedste arbejdspladser.

Har vi fanget din interesse?

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Afdelingschef, Vibeke Elliot Krog-Meyer på 27784312 eller vek@kemp-lauritzen.dk.

 

Stillingen er til tiltrædelse så hurtig som muligt.

 

Vi glæder os til at høre fra dig!