Smed / Industritekniker til service og projekter i fødevareindustrien

Herning

Er du vant til at arbejde med rustfri rør og TIG-svejsning? Har du certifikat og lyst til et job med både serviceopgaver og mindre projekter? Så er det måske dig, vi søger!

 

Vi tilbyder:

  • Gode arbejdsforhold og frihed under ansvar
  • God løn efter dine kvalifikationer
  • Fleksible arbejdstider – vi finder en løsning, der passer dig
  • En hverdag med spændende opgaver og dygtige kolleger

Hvad går jobbet ud på?

Vi mangler en ny kollega, der kan tage fat på både løbende service og mindre projektopgaver – alt sammen i fødevareindustrien, hvor vi arbejder med hygiejniske løsninger i rustfri stål. Arbejdet kræver præcision, overblik og godt håndværk.

 

Du kører ud til opgaver i Herningområdet – typisk på fødevarevirksomheder.

Vi forventer, at du:

  • Har gyldigt svejsecertifikat
  • Er rutineret i TIG-svejsning af rustfri rør
  • Har hænderne godt skruet på og kan arbejde selvstændigt
  • Er ansvarsbevidst og møder til tiden
  • Har gerne erfaring fra lignende arbejde i fødevareindustrien (ikke et krav)

Bliv en af ’Kemperne’

Kemp & Lauritzen A/S er Danmarks førende digitale og grønne teknikpartner med 3.000 medarbejdere fordelt over hele landet. Vi leverer løsninger inden for el, VVS, ventilation og køl – fra daglig service til store entrepriser og unikke specialer. Hos Kemp & Lauritzen får du en hverdag fyldt med udfordringer, indflydelse og gode muligheder for at udvikle både faglige og personlige kompetencer. Vi tager ansvar i alt vi gør, og vi ønsker at skabe plads til forskellighed – og være én af Danmarks bedste arbejdspladser.  

  

Virksomheden er ejet af Axel Muusfeldts Fond, som investerer i vores medarbejdere og samfundet som helhed. 

 

Hos os handler det om ordentlighed 

I 2023 vandt vi prisen som 'Årets virksomhed med mere end 500 medarbejdere' ved Danish Diversity Awards, men det betyder ikke at vi er i mål. Vi arbejder aktivt med at blive Danmarks mest inkluderende arbejdsplads. 

Klar til at høre mere?

Send en kort ansøgning eller giv os et kald, hvis du vil vide mere.

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder, Jan Gammelby Høj på tlf.: 21413192.

 

Vi glæder os til at høre fra dig!