Vil du arbejde med elforsyning som elektriker og forsyningsoperatør?
Du er med til at sikre den grønne omstilling
Vil du være danmarksmester i elforsyning og vil du være en del af et stærkt fagligt fællesskab, der har førertrøjen på, når der skal udrulles kritisk el-infrastruktur?
Hos Kemp & Lauritzen søger vi forsyningsoperatører til vores infrastruktur-team i Horsens.
Hos os får du en hverdag med 0,4–10-15 kV. forsyningsanlæg, moderne arbejdsmetoder og opgaver, som gør en vigtig og reel forskel for samfundet.
Om stillingen
Du skal servicere og udbygge elnettet for vores faste kunder, større virksomheder og forsyningsselskaber som leverer elforsyning i store dele af Østjylland.
Du bliver tilknyttet vores kontor i Horsens og det meste af vores arbejde foregår udendørs på forsyningsnettet.
Kemp & Lauritzen udfører tekniske montagearbejde, herunder stationsmontage, skabsmontage og muffearbejde. Gravearbejde og - og kabeltræk udføres af jordentreprenør i tæt koordinering med os.
Dine arbejdsopgaver
Du kommer til at arbejde med anlæg af 0,4 / 10 / 15 kV, herunder:
- Etablering af forsyningsanlæg fx ladestandere, byggemodninger for boligbyggeri og industri.
- Net forstærkning og udskiftning af eksisterende anlæg.
- Udvidelse af effekt til eksisterende kunder.
- Etablering af byggestrøm til større byggeprojekter.
- Flytning af elforsyning ved f.eks. letbane- og vejudvidelsesprojekter.
- Deltage i vores etablerede vagtordning.
- Eftersyn på transformerstationer og kabelskabe.
- Ad-hoc opgaver ved nedbrud på forsyningen.
Din faglige profil
- Elektriker, el-tekniker, forsyningsoperatør eller tilsvarende.
- Har B-kørekort til firmabilen.
- Taler og skriver dansk.
- Er tryg ved brug af IT-redskaber som bl.a. tablet og smartphone i opgaveløsningerne.
Er du den rette, sørger vi for grundig oplæring i elforsyningsarbejde.
Det er en fordel, hvis du:
- Har erfaring med elforsyning, men det er ikke et krav.
- Er bosiddende i Horsens eller omegn, grundet vores vagtordning og responstid.
Som person er du:
- Ærlig og ligefrem.
- Positiv og bidrager med godt humør.
- Udadvendt og fungerer godt i et team.
- Arbejder struktureret og er kvalitetsbevidst.
- Tager ansvar for egne opgaver og er selvstændig.
Hvad tilbyder vi dig?
Kemp & Lauritzen A/S er Danmarks førende digitale og grønne teknikpartner med 3.000 medarbejdere fordelt over hele landet. Vi leverer løsninger inden for el, VVS, ventilation og køl – fra daglig service til store entrepriser og unikke specialer.
Hos Kemp & Lauritzen får du en hverdag fyldt med faglige opgaver, indflydelse og gode muligheder for at udvikle dine både faglige og personlige kompetencer. Vi tager ansvar i alt vi gør, og vi ønsker at skabe plads til forskellighed – og være én af Danmarks bedste arbejdspladser.
Virksomheden er ejet af Axel Muusfeldts Fond, som investerer i vores medarbejdere og samfundet som helhed.
Hos os handler det om ordentlighed
I 2023 vandt vi prisen som 'Årets virksomhed med mere end 500 medarbejdere' ved Danish Diversity Awards og i 2025 var vi nomineret igen. Vi arbejder løbende og aktivt med at blive én af Danmarks bedste arbejdspladser.
Interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Projektleder, Martin Svensson på mail: MARTSV@kemp-lauritzen.dk eller på tlf. 20901088.
Tiltrædelse sker hurtigst muligt og vi inviterer løbende til samtale, så søg stillingen allerede i dag eller hurtigst muligt.
Søg stillingen og bliv en del af fremtidens elforsyning hos Kemp & Lauritzen.
Vi glæder os til at høre fra dig!