Afdelingsleder i Backoffice til Infrastruktur

Hvidovre

Vil du stå i spidsen for en stærk backoffice-funktion og være med til at sikre stabil drift? Trives du med at skabe struktur, kvalitet og fremdrift? Har du erfaring med ledelse, procesoptimering og datadrevet styring?

 

Så er det måske dig, vi leder efter som vores nye afdelingsleder for Backoffice i Infrastruktur hos Kemp & Lauritzen.

 

Vi tilbyder

  • En central lederrolle med stor indflydelse på opbygning af en ny funktion
  • En hverdag med både drift og udvikling
  • Et stærkt fagligt miljø med fokus på kvalitet og gode muligheder for at præge arbejdsgange

Om rollen

Vi er i gang med at samle administrative og koordinerende opgaver i én central funktion. Som afdelingsleder for Backoffice får du det samlede ansvar for at sikre en stabil, effektiv og kvalitetsorienteret administrativ drift. Teamet understøtter på tværs af afdelingerne i Infrastruktur bl.a. løn, fakturering, ressourcestyring, sagsoprettelse, logistik, biladministration, arbejdstøj m.m. Du spiller en central rolle i at sikre, at de administrative processer fungerer gnidningsfrit, så vores kollegaer kan fokusere på deres kerneopgaver.

 

Du refererer til divisionsdirektøren for Infrastruktur og indgår i ledergruppen, hvor du arbejder tæt sammen med afdelingscheferne om at sikre sammenhæng mellem forretningens behov og backoffice-teamets leverancer.

 

Du får personaleansvar for 7 medarbejdere.

 

Dine primære ansvarsområder

  • Ledelse og daglig drift
  • Opfølgning på kapacitet og leverancer
  • Eje og udvikle standardprocesser samt håndtere kritiske sager
  • Drive løbende forbedringer og standardisering
  • Arbejde aktivt med trivsel, engagement og psykologisk tryghed
  • Være primær samarbejdspartner for ledergruppen samt samarbejde tæt med HR, økonomi og IT
  • Sikre høj datakvalitet i systemerne herunder identificere udfordringer samt forbedringer
  • Deltage i og understøtte tværgående projekter

Succeskriterier

Du er succesfuld i rollen, når:

  • Løn, fakturering og sagsoprettelse sker korrekt og rettidigt
  • Backoffice leverer stabil, forudsigelig og værdiskabende drift
  • Afdelingerne i Infrastruktur oplever et proaktivt, tilgængeligt og løsningsorienteret team
  • Processer er standardiserede, effektive og løbende forbedres
  • Teamet trives, udvikler sig og arbejder struktureret med opgaverne

Om dig

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med personaleledelse – gerne fra en administrativ eller driftsnær funktion
  • Har stærk procesforståelse og arbejder struktureret og datadrevet
  • Trives med at skabe overblik, retning og fremdrift i en kompleks hverdag
  • Har erfaring med eller interesse for digitalisering og systemimplementering
  • Har erfaring med at opstille og anvende KPI’er og dashboards til at styre drift, kvalitet og kapacitet
  • Er en tydelig leder, der formår at motivere og udvikle medarbejdere
  • Er en stærk samarbejdspartner på tværs af organisationen
  • Kommunikerer tydeligt til organisationen både i skrift og tale

Du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab

Kemp & Lauritzen A/S er Danmarks førende digitale og grønne teknikpartner med 3.000 medarbejdere fordelt over hele landet. Vi leverer løsninger inden for el, VVS, ventilation og køl – fra daglig service til store entrepriser og unikke specialer.

 

Hos Kemp & Lauritzen får du en hverdag fyldt med udfordringer, indflydelse og gode muligheder for at udvikle både faglige og personlige kompetencer. Vi tager ansvar i alt vi gør, og vi ønsker at skabe plads til forskellighed – og være én af Danmarks bedste arbejdspladser.

 

Virksomheden er ejet af Kemp & Lauritzen Fonden, som investerer i vores medarbejdere og samfundet som helhed.

 

Hos os handler det om ordentlighed

I 2023 vandt vi prisen som 'Årets virksomhed med mere end 500 medarbejdere' ved Danish Diversity Awards og i 2025 var vi nomineret igen. Vi arbejder løbende og aktivt med at blive én af Danmarks bedste arbejdspladser.

Vil du med på holdet?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Divisionsdirektør, Christian Bogdahn-Reeh på tlf. 25289598.

 

Send din ansøgning hurtigst muligt, da vi afholder løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

 

Vi glæder os til at høre fra dig!