Gravehold søges til kabelarbejde til faste opgaver

Hvidovre

Har I erfaring med nedgravning af kabler og søger stabile opgaver med ordnede forhold? Vi har travlt og søger derfor dygtige gravehold (gerne 2-mands sjak) til kabelprojekter.

 

Det får I hos os:

  • Gode arbejdsforhold med fokus på sikkerhed
  • Spændende projekter med variation i opgaverne
  • Mulighed for faglig udvikling

Om arbejdet

I kommer til at arbejde med:

  • Nedgravning af kabler på forskellige projekter
  • Betjening af gravemaskine og udførelse af graveopgaver
  • Samarbejde i sjak med fokus på kvalitet og effektivitet

 

Der er tale om varierende opgaver, hvor I får ansvar og mulighed for at arbejde selvstændigt.

Kompetencer

Vi forventer, at I:

  • Har erfaring med kabelnedgravning og gravearbejde
  • Kan betjene gravemaskine sikkert og effektivt
  • Har kørekort kategori BE
  • Er mødestabile og tager ansvar for jeres arbejde
  • Trives i et sjak og arbejder godt sammen
  • Har lyst til at udvikle jer og tage nye opgaver

Bliv en af ’Kemperne’

Kemp & Lauritzen A/S er Danmarks førende digitale og grønne teknikpartner med 3.000 medarbejdere fordelt over hele landet. Vi leverer løsninger inden for el, VVS, ventilation og køl – fra daglig service til store entrepriser og unikke specialer.

 

Hos Kemp & Lauritzen får du en hverdag fyldt med udfordringer, indflydelse og gode muligheder for at udvikle både faglige og personlige kompetencer. Vi tager ansvar i alt vi gør, og vi ønsker at skabe plads til forskellighed – og være én af Danmarks bedste arbejdspladser.

 

Virksomheden er ejet af Kemp & Lauritzen Fonden, som investerer i vores medarbejdere og samfundet som helhed.

 

Hos os handler det om ordentlighed

I 2023 vandt vi prisen som 'Årets virksomhed med mere end 500 medarbejdere' ved Danish Diversity Awards og i 2025 var vi nomineret igen. Vi arbejder løbende og aktivt med at blive én af Danmarks bedste arbejdspladser.

Lyder det som noget for jer?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Projektleder, Kim Normind Jensen på tlf. 28 18 40 03.



Vi ansætter løbende, så send jeres ansøgning hurtigst muligt.