Kommerciel Tilbudsspecialist med AI-værktøjskassen i orden

Hvidovre

Vil du være med til at vinde de opgaver, der skaber værdi for kunder over hele Danmark?

Vi søger en Kommerciel Tilbudsspecialist med AI-værktøjskassen i orden til Kemp & Lauritzens division Teknikhuse – hvor vi arbejder tæt på driften, teknikken og løsningerne, der skaber værdi for vores kunder hver eneste dag.

Om stillingen

Du bliver en del af et lille, specialiseret team, der understøtter Teknikhuse med udbud, kampagner og analyser. Vi arbejder med de tilbud og udbud, der ligger tæt på forretningen og driften – hvor det handler om at omsætte tekniske løsninger til klar kundeværdi. Det er opgaver, der vinder kontrakter og skaber momentum i hverdagen

Du kommer til at stå i spidsen for dine egne udbudsprojekter – i tæt samarbejde med serviceledere, afdelingschefer og kolleger fra resten af organisationen. Du har ansvaret for det samlede tilbudsarbejde, herunder også den skriftlige formidling, og du sikrer, at vores løsninger bliver præsenteret med både kvalitet og kundeperspektiv.

Med dit bidrag er du med til at styrke Kemp & Lauritzens position som Danmarks førende teknikpartner – også i vores tilbud og udbud, hvor præcision, tydelighed og professionalisme er afgørende.

Dine opgaver bliver bl.a.:

  • Driver tilbudsprocesser fra identificering af udbud til aflevering – herunder planlægning, koordinering og kvalitetssikring.
  • Indsamle og omsætte input fra fagpersoner til stærke, kundeorienterede USP’er.
  • Formulere og redigere tekstmateriale – med fokus på både sprog, relevans og compliance.
  • Understøtte Teknikhuse med tilbud, hvor løsninger med høj faglig kompleksitet formidles professionelt og kundevenligt.
  • Udvikle og forbedre værktøjer, skabeloner og strukturer i tilbudsarbejdet.
  • Sikre, at deadlines overholdes, og at opgaver og leverancer følges helt til mål.
  • Bidrage til løbende udvikling og læring gennem evalueringer og videndeling.
  • Du skaber både resultater - og relationer
  • Du trives med ansvar, kan drive en proces fremad og formidle komplekse budskaber på en enkel måde. Og du forstår, hvordan godt samarbejde skaber stærke resultater

 

Personlige kvalifikationer:

  • Har minimum 2 års erfaring med tilbuds- eller projektarbejde i en B2B- eller teknisk kontekst.
  • Du formulerer dig klart, korrekt og målrettet på dansk – skriftligt og mundtligt.
  • Bruger AI-værktøjer som fx Copilot i praksis til at effektivisere og styrke skriveprocessen.
  • Tager ansvar for det samlede produkt og sikrer fremdrift og kvalitet i leverancen.
  • Er struktureret, løsningsorienteret og kan bevare overblikket, når tempoet stiger.
  • Har flair for visuel formidling – og kan sætte ting professionelt op i PowerPoint og Word.· Kan omsætte tekniske ydelser til relevante og tydelige USP’er.
  • Taler med alle – fra montør til direktør – og skaber fremdrift gennem relationer.
  • Forstår forskellige fagligheder og hvad der skal til for, at dine kolleger lykkes.
  • Arbejder naturligt på tværs af afdelinger og sikrer fælles ejerskab i tilbudsarbejdet.
  • Er nysgerrig og har lyst til at lære og udvikle både dig selv og den måde, vi arbejder på.

Du bliver en del af et stærkt fællesskab

Kemp & Lauritzen A/S er Danmarks førende digitale og grønne teknikpartner med 3.000 medarbejdere fordelt over hele landet. Vi leverer løsninger inden for el, VVS, ventilation og køl – fra daglig service til store entrepriser og unikke specialer. 
  
Hos Kemp & Lauritzen får du en hverdag fyldt med udfordringer, indflydelse og gode muligheder for at udvikle både faglige og personlige kompetencer. Vi tager ansvar i alt vi gør, og vi ønsker at skabe plads til forskellighed – og være én af Danmarks bedste arbejdspladser.  
  
Virksomheden er ejet af Axel Muusfeldts Fond, som investerer i vores medarbejdere og samfundet som helhed. 
 

Hos os handler det om ordentlighed 
I 2023 vandt vi prisen som 'Årets virksomhed med mere end 500 medarbejdere' ved Danish Diversity Awards og i 2025 var vi nomineret, men det betyder ikke at vi er i mål. Vi arbejder aktivt med at blive Danmarks mest inkluderende arbejdsplads. 

Interesseret?

Vi vil gerne høre fra dig og tale om dine muligheder, så du er mere end velkommen til at kontakte Kommerciel udviklingsansvarlig Anders Urban på tlf. 4138 9297 , hvis du har spørgsmål til stillingen eller for at høre mere.
Vi indkalder løbende til samtale, så tøv ikke med at søge.

 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!