Projektleder til el-infrastruktur projekter
Har du erfaring med projektledelse af større el-entrepriser, og motiveres du af at have ansvar for både projekter og mandskab? Trives du i en virksomhed i kraftig vækst, hvor du får mulighed for at udvikle dig, tage ejerskab og påvirke retningen for dine projekter?
Så er du måske vores nye projektleder!
Hos os får du en central rolle i vores projektorganisation, hvor du bliver ansvarlig for planlægning, styring og gennemførsel af egne projekter. Du bliver en vigtig del af en kultur, hvor faglighed, ansvar og udvikling står centralt, og hvor du kan vokse både professionelt og personligt.
Hvad du bliver en del af
Du bliver en del af et ambitiøst projektmiljø, der arbejder med komplekse el-entrepriser og tekniske anlæg på højt niveau. Vores projekter spænder over større installations- og entreprisestyringsopgaver, avancerede el-tekniske løsninger i industri- og forsyningsmiljøer samt infrastruktur- og anlægsprojekter med omfattende tekniske krav. Mange af vores opgaver involverer tværfaglige teams og komplekse grænseflader, hvor koordinering, samarbejde og kvalitet er afgørende. Vores arbejde har direkte betydning for drift, sikkerhed og udvikling af kritisk infrastruktur i Danmark og som projektleder får du en central rolle i at sikre, at vores leverancer er stabile, præcise og af højeste kvalitet.
5 grunde til at du vil trives hos os
- Du får ejerskab over dine projekter og den bemanding, der skal levere dem.
- Du får stor indflydelse på både daglig drift og udviklingen af projektområdet.
- Du bliver en nøgleperson for vores kunder og interne samarbejdspartnere.
- Du får mulighed for kompetenceudvikling både teknisk og ledelsesmæssigt.
- Du bliver del af en afdeling i vækst, hvor der er plads til ambitioner og nye idéer.
Dine ansvarsområder
Som projektleder får du ansvar for at drive dine projekter sikkert i mål fra planlægning til aflevering. Du bliver den samlende kraft, der skaber fremdrift, løsninger og kvalitet. Dine opgaver omfatter bl.a.:
- Planlægning og styring af projekter gennem alle faser
- Ledelse af teknikere, montører og underentreprenører
- Økonomi- og ressourceplanlægning
- Koordinering med bygherre, rådgivere og interne samarbejdspartnere
- Sikring af kvalitet, arbejdsmiljø og sikkerhed
- Løbende kundedialog og forventningsafstemning
Din profil
Du har en teknisk baggrund som fx el-installatør, ingeniør, maskinmester eller elektriker – og du har dokumenteret erfaring med projektledelse af teknisk komplekse projekter. Du er struktureret, relations stærk og har et naturligt drive for at skabe fremdrift og resultater.
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med projektledelse af større el-entrepriser
- Har kendskab til entrepriseformer og AB18
- Er stærk i kommunikation og relations håndtering
- Kommunikerer klart og professionelt – både mundtligt og skriftligt
- Har erfaring med ledelse af teams og underentreprenører
- Har fokus på kvalitet, sikkerhed og økonomi
- Er selvstændig, ansvarsbevidst og vedholdende
Om Kemp & Lauritzen
Kemp & Lauritzen A/S er Danmarks førende digitale og grønne teknikpartner med 3.000 medarbejdere fordelt over hele landet. Vi leverer løsninger inden for el, VVS, ventilation og køl – fra daglig service til store entrepriser og unikke specialer.
Hos Kemp & Lauritzen får du en hverdag fyldt med udfordringer, indflydelse og gode muligheder for at udvikle både faglige og personlige kompetencer. Vi tager ansvar i alt vi gør, og vi ønsker at skabe plads til forskellighed – og være én af Danmarks bedste arbejdspladser.
Virksomheden er ejet af Axel Muusfeldts Fond, som investerer i vores medarbejdere og samfundet som helhed.
Hos os handler det om ordentlighed
I 2023 vandt vi prisen som 'Årets virksomhed med mere end 500 medarbejdere' ved Danish Diversity Awards og i 2025 var vi nomineret igen. Vi arbejder løbende og aktivt med at blive én af Danmarks bedste arbejdspladser.
Ansøg nu
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Projektchef, Malte Larsen på tlf.: 22612902.
Stillingen er til tiltrædelse så hurtig som muligt.
Vi inviterer løbende kandidater til samtale, så søg stillingen allerede i dag eller hurtigst muligt.
Vi ser frem til at få dig ombord!