Serviceelektriker med erfaring for E-Mobility
Vil du arbejde med fremtidens energiløsninger og blive en del af et stærkt team? Hos Kemp & Lauritzen søger vi en serviceelektriker med erfaring for e-mobility og gerne har relevante kurser inden for området.
Du bliver en vigtig del af et dygtigt team, hvor kerneopgaven er installation og drift af ladestandere. Vi vægter høj faglighed, ordentlighed og gode kundeoplevelser og så skal det være sjovt at gå på arbejde.
Hvorfor vælge Kemp & Lauritzen?
- Grundig oplæring inden for e-mobility
- Et stærkt fællesskab og en god arbejdskultur
- Tæt sparring med kompetente kolleger
Dine arbejdsopgaver
Du bliver en del af et dynamisk og velfungerende team, hvor sammenhold, hjælpsomhed og en god portion humor er en naturlig del af hverdagen. Stillingen byder på spændende arbejdsdage og gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.
Dine opgaver vil bl.a. være:
- Service, vedligehold og reparation af eksisterende anlæg
- Installation og opsætning af ladestandere inkl. transformerstationer
- Etablering af kabelanlæg og tilslutning af lavspændingsinstallationer
Kvalifikationer
- Du er uddannet elektriker
- Har relevante kurser f.eks. Alpitronic, Alfen, EV-Boks
- Erfaring med service og vedligeholdelse inden for e-mobility
- Ansvarsbevidst og mødestabil
- Kan kommunikere godt på dansk og engelsk
- Samarbejdende og selvkørende
- IT-erfaring til timeregistrering, rapportering og dokumentation
- Har kørekort (kategori B) – firmabil stilles til rådighed
Bliv en af ’Kemperne’
Kemp & Lauritzen A/S er Danmarks førende digitale og grønne teknikpartner med 3.000 medarbejdere fordelt over hele landet. Vi leverer løsninger inden for el, VVS, ventilation og køl – fra daglig service til store entrepriser og unikke specialer.
Hos Kemp & Lauritzen får du en hverdag fyldt med udfordringer, indflydelse og gode muligheder for at udvikle både faglige og personlige kompetencer. Vi tager ansvar i alt vi gør, og vi ønsker at skabe plads til forskellighed – og være én af Danmarks bedste arbejdspladser.
Virksomheden er ejet af Kemp & Lauritzen Fonden, som investerer i vores medarbejdere og samfundet som helhed.
Hos os handler det om ordentlighed
I 2023 vandt vi prisen som 'Årets virksomhed med mere end 500 medarbejdere' ved Danish Diversity Awards og i 2025 var vi nomineret igen. Vi arbejder løbende og aktivt med at blive én af Danmarks bedste arbejdspladser.
Har du lyst til at blive en del af holdet?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder, Dan Mangaard Christiansen på tlf. 41389740 eller mail: DANCHR@Kemp-Lauritzen.dk
Vi indkalder løbende til samtaler, så søg allerede i dag.
Vi glæder os til at høre fra dig!