Struktureret og kommunikativ Tilbudskoordinator til Infrastruktur

Hvidovre

Går du med tankerne om at have indflydelse på fremtiden? Vi søger en erfaren og ambitiøs tilbudskoordinator til vores tilbudsteam i Hvidovre. Som tilbudskoordinator i Kemp & Lauritzen bliver din rolle at sætte struktur og udarbejde tilbud inden for infrastrukturprojekter i Danmark, såsom grønne energi og forsyningsanlæg.

 

Hvad kan vi tilbyde dig?

 

  • Et stærkt fagligt miljø og gode muligheder for sparring på tværs af organisationen
  • Fleksible rammer og fokus på balance mellem arbejde og privatliv
  • Et selvstændigt og alsidigt job, hvor du har stor mulighed for at præge din arbejdsdag

Om stillingen

Som tilbudskoordinator vil du hjælpe kollegaer og kunder til nemmest at kunne arbejde med tilbud, så tilbuddene opfylder de krav kunderne og Kemp & Lauritzen sammen har sat. Målet er at levere rigtige løsninger til kunderne inden for de aftalte tidsrammer og at sikre vi får kommunikeret proaktivt med kunderne, når det ikke lykkes. Rollen spænder bredt og kombinerer koordinering af tilbudsprocesser med administrative opgaver og support til projektledere i udførelsesfasen. Du bliver en central nøgleperson, der sikrer fremdrift, overblik og kvalitet i tilbudsarbejdet, så vi kan være med til at forsyne Danmarks virksomheder og private.

 

Dine ansvarsområder:

  • Være kundens kontaktperson på tilbud/udbud
  • Udarbejdelse af tilbudsmateriale
  • Indsamling og vedligeholdelse af referencer
  • Dokumentere om vi overholder kundekrav
  • Oprettelse af sager i interne IT-systemer
  • Kvalitetssikring af dokumenter før aflevering
  • Deltage i kundedialoger, forhandlinger og præsentationer
  • Sikre kvalitet og ensartethed i alle tilbud

Dine kvalifikationer

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring fra en lignende rolle som koordinator eller administrativ projektassistent
  • Teknisk viden kan være en fordel, men har lysten til at lære grundprincipper for el-infrastruktur
  • IT-kyndig med solid erfaring med MS Office og CRM
  • Kommunikerer klart og professionelt på dansk og engelsk – både skriftligt og mundtligt
  • Har overblik og en struktureret tilgang til komplekse processer
  • Er proaktiv og tager initiativ til at løse problemer
  • Stærke samarbejdsevner med mange forskellige interessenter internt og eksternt
  • Har en positiv indstilling til opgaver og trives med at lære nyt

Om Kemp & Lauritzen

Kemp & Lauritzen A/S er Danmarks førende digitale og grønne teknikpartner med 3.000 medarbejdere fordelt over hele landet. Vi leverer løsninger inden for el, VVS, ventilation og køl – fra daglig service til store entrepriser og unikke specialer.

 

Hos Kemp & Lauritzen får du en hverdag fyldt med udfordringer, indflydelse og gode muligheder for at udvikle både faglige og personlige kompetencer. Vi tager ansvar i alt vi gør, og vi ønsker at skabe plads til forskellighed – og være én af Danmarks bedste arbejdspladser.

 

Virksomheden er ejet af Kemp & Lauritzen Fonden, som investerer i vores medarbejdere og samfundet som helhed.

 

Hos os handler det om ordentlighed

I 2023 vandt vi prisen som 'Årets virksomhed med mere end 500 medarbejdere' ved Danish Diversity Awards og i 2025 var vi nomineret igen. Vi arbejder løbende og aktivt med at blive én af Danmarks bedste arbejdspladser.

Har vi fanget din interesse?

Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte Tilbudsleder, Nicolaj Saxe Vesterlund på tlf. 41389344 eller på mail NICVES@kemp-lauritzen.dk

 

Vi inviterer løbende kandidater til samtale, så søg stillingen allerede i dag.

 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.