Ventilationstekniker til spændende kunder
Har du bred erfaring inden for montage og servicering af ventilationsanlæg – og kan du arbejde selvstændigt og gå forrest? Så har vi den rette stilling for dig – eller jer, hvis I er vant til at arbejde i team.
Om jobbet
Du skal være med til at betjene vores faste kunde på både større og mindre opgaver, typisk inden for Pharma-specialiserede løsninger. Dit arbejdssted vil være fra vores kontor i Hvidovre.
Din hverdag vil blandt andet omfatte:
- Montage- og renoveringsopgaver
- Servicering, fejlfinding, optimering samt reparation af ventilationsanlæg med tilhørende automatik og VVS
- Rapportering i flere systemer
- Kendskab til indregulering (ikke en nødvendighed)
Du bliver en del af et dynamisk område, hvor samarbejde og humoristisk sans vægtes højt, og hvor du får gode muligheder for faglig udvikling.
Din rolle
Du er teknisk uddannet, ideelt set som el- eller VVS-uddannet, og har flere års erfaring med montage, service og vedligeholdelse af ventilationsanlæg – gerne også klimaanlæg. Er du uddannet ventilationstekniker, er det naturligvis en fordel.
Vent-certifikat eller de fem klimateknikkurser forud for VENT-certifikatet er en fordel, men ikke et krav. Du har god IT-forståelse og er vant til at rapportere elektronisk.
Om dig
I processen lægger vi vægt på dig som person i forhold til helheden, og det er vigtigt, at du:
- er selvstændig og samtidig en holdspiller
- har en fleksibel tilgang til dit arbejde og trives i en travl hverdag
- kan bevare overblikket og prioritere opgaver for at overholde deadlines
- drives af at levere et kvalitetsprodukt og kender værdien af god service – både selvstændigt og i samarbejde med kolleger
- kan begå dig hos vores internationale kunder og samarbejdspartnere
Bliv en af ’Kemperne’
Kemp & Lauritzen A/S er Danmarks førende digitale og grønne teknikpartner med 3.000 medarbejdere fordelt over hele landet. Vi leverer løsninger inden for el, VVS, ventilation og køl – fra daglig service til store entrepriser og unikke specialer.
Hos Kemp & Lauritzen får du en hverdag fyldt med udfordringer, indflydelse og gode muligheder for at udvikle både faglige og personlige kompetencer. Vi tager ansvar i alt vi gør, og vi ønsker at skabe plads til forskellighed – og være én af Danmarks bedste arbejdspladser.
Virksomheden er ejet af Axel Muusfeldts Fond, som investerer i vores medarbejdere og samfundet som helhed.
Hos os handler det om ordentlighed
I 2023 vandt vi prisen som 'Årets virksomhed med mere end 500 medarbejdere' ved Danish Diversity Awards og i 2025 var vi nomineret igen. Vi arbejder løbende og aktivt med at blive én af Danmarks bedste arbejdspladser.
Interesseret?
Vi vil meget gerne høre fra dig og tage en dialog om dine muligheder. Du er derfor velkommen til at kontakte afdelingschef Brian Holse på tlf. 81 71 46 91, hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker at høre mere.
Vi indkalder løbende til samtaler, så tøv ikke med at søge.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!