El-Projektleder til Pharma i Kalundborg

Kalundborg

I Kemp & Lauritzen søger vi en projektleder til vores Pharma-afdeling. I rollen vil du få mulighed for at arbejde med bygnings- og procesinstallationer primært indenfor medicinalindustrien og samarbejde med kollegaer på tværs af el, VVS og ventilation i vores tværfaglige organisation. Kemp & Lauritzen har i mere end 130 år været med til at bygge den teknologiske platform under Danmark – og serviceret den i alle årene. I Pharma er vi førende og tilbyder vores kunder unikke kompetencer, som kræver specialviden, mange års erfaring - og ikke mindst – løbende opdatering og udvikling.

Vi er fagligt stolte og tager kvalitet personligt. Derfor har vi brug for en ny dygtig kollega, der kan være med til at drive El-service og projekter for vores kunder, der repræsenterer landets største og mest avancerede fødevare-, emballage-, optik-, kemi-, medico-, biotech-, og hightech-elektronikvirksomheder mv. Du vil blive en vigtig del i at løse vores kunders problemstillinger og dermed være med til at skabe en stor værdi for vores kunder og for Kemp & Lauritzen.

Dine ansvarsområder

  • Ledelse og gennemførsel af El-service og mindre projekter fra ordreindgang til færdig aflevering hos kunden.
  • Kalkulation, tilbudsgivning og eksekvering af mindre projekter.
  • Ledelse af egne og indlejede montører.
  • Styring og tæt koordinering med underentreprenører og leverandører på mindre opgaver.
  • Økonomisk styring af egne projekter og serviceopgaver.
  • Sikre vi følger de gældende administrative og økonomiske processer samt retningslinjer.
  • Sikre stærke relationer med eksterne samarbejdspartnere.

 

Om dig

Som person er du vedholden, tålmodig og besidder en stærk teamånd. Derudover har du et stort overblik og evnen til at strukturere din tid og dine projekter. Du forstår at se risici og arbejder målrettet mod at minimere dem. Ligeledes er du samarbejdsvillig og har forståelse for det overordnede mål på tværs af fag. Vi søger en kollega som er fleksibel og forberedt på at arbejde i travle perioder. Derudover har du:

  • En teknisk uddannelse som El-installatør eller lignende.
  • Erfaring indenfor El-service og mindre projekter.
  • Erfaring med ledelse i omgivelser med særlige krav og til tider pressede omstændigheder.
  • Kommerciel og økonomisk forståelse.
  • Erfaring med at ud fra tegningsmateriale, at kunne omsætte tegning til virkelighed.

Bliv en af 'Kemperne'

Kemp & Lauritzen A/S er Danmarks førende digitale og grønne teknikpartner med 3.000 medarbejdere fordelt over hele landet. Vi leverer løsninger inden for el, VVS, ventilation og køl – fra daglig service til store entrepriser og unikke specialer.

 

Hos Kemp & Lauritzen får du en hverdag fyldt med udfordringer, indflydelse og gode muligheder for at udvikle både faglige og personlige kompetencer. Vi tager ansvar i alt vi gør, og vi ønsker at skabe plads til forskellighed – og være én af Danmarks bedste arbejdspladser.

 

Virksomheden er ejet af Axel Muusfeldts Fond, som investerer i vores medarbejdere og samfundet som helhed.

 

Hos os handler det om ordentlighed

I 2023 vandt vi prisen som 'Årets virksomhed med mere end 500 medarbejdere' ved Danish Diversity Awards og i 2025 var vi nomineret igen. Vi arbejder løbende og aktivt med at blive én af Danmarks bedste arbejdspladser.

Har vi fanget din interesse?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Projektchef, Lars Steensen på telefon 22 10 07 94 eller mail: lst@kemp-lauritzen.dk. 

Vi inviterer løbende kandidater til samtale, så søg stillingen allerede i dag eller hurtigst muligt.


Vi ser frem til at modtage din ansøgning.