Serviceleder til VVS søges til voksende serviceforretning
Har du en VVS-faglig baggrund og brænder for at skabe stærke kunderelationer? Trives du i en rolle med høj grad af ansvar, kundekontakt og levere god service til vores kunder samtidig med at du sikrer trivsel og fremdrift i dit team?
Så er det måske dig, vi søger som vores nye serviceleder.
Din rolle - tæt på både kunder og teknikere
Som serviceleder hos Kemp & Lauritzen bliver du en central drivkraft i vores serviceforretning i region Syd & Sønderjylland. Du får en hverdag tæt på både kunder og teknikere, hvor du kombinerer din faglige VVS-viden med et stort kommercielt fokus. Du får et stort ansvar for både drift og udvikling af dine egne sager og bliver en nøgleperson i at sikre høj kundetilfredshed og vækst i forretningen.
Dit arbejdssted er med base på vores kontor i Kolding.
Dine primære opgaver:
- Planlægge, koordinere og følge op på serviceopgaver inden for VVS
- Projektstyring fra første kundedialog til afslutning
- Budgetansvar for egne sager
- Udarbejde tilbud og skabe salg hos eksisterende og nye kunder
- Afholde kundemøder og sikre langsigtede relationer
- Sikre at sikkerhedsprocesser overholdes
- Håndtere kundehenvendelser med fokus på tilfredshed
- Samarbejde tæt med teknikere og BackOffice
Kvalifikationer
Vi forestiller os, at du:
- Du har en VVS-baggrund, gerne som installatør
- Har erfaring med eller interesse for kundedialog og salg
- Kan arbejde med digitale systemer
- Sætter pris på samarbejde og har altid fokus på et højt serviceniveau
- Besidder stærke kommunikationsevner på dansk både i tale og på skrift
- Er struktureret og planlæggende
Du motiveres af en rolle med både drift og kundekontakt. Du tænker kommercielt og ser muligheder for at udvikle forretningen gennem god service og stærke relationer.
Du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab
Kemp & Lauritzen A/S er Danmarks førende digitale og grønne teknikpartner med 3.000 medarbejdere fordelt over hele landet. Vi leverer løsninger inden for el, VVS, ventilation og køl – fra daglig service til store entrepriser og unikke specialer.
Hos Kemp & Lauritzen får du en hverdag fyldt med udfordringer, indflydelse og gode muligheder for at udvikle både faglige og personlige kompetencer. Vi tager ansvar i alt vi gør, og vi ønsker at skabe plads til forskellighed – og være én af Danmarks bedste arbejdspladser.
Virksomheden er ejet af Kemp & Lauritzen Fonden, som investerer i vores medarbejdere og samfundet som helhed.
Hos os handler det om ordentlighed
I 2023 vandt vi prisen som 'Årets virksomhed med mere end 500 medarbejdere' ved Danish Diversity Awards og i 2025 var vi nomineret igen. Vi arbejder løbende og aktivt med at blive én af Danmarks bedste arbejdspladser.
Vil du være med på holdet?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingschef, Morten Dohrmann på tlf.: 60932924. Vi afholder samtaler løbende og har fokus på at finde det rette match.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.