Serviceminded kontorassistent til Kolding

Kolding

Trives du med en travl hverdag med rutineprægede opgaver inden for fakturering, løn og sagsadministration? Vil du være en del af et stærkt team og samtidig yde en god service?

Som kontorassistent i Kemp & Lauritzen kommer du ind i en af Danmarks førende teknikvirksomheder.


Vi søger en engageret kontorassistent til 37 timer om ugen til vores Backoffice team i Kolding. Du vil blive en del af et team med 11 dedikeret og dygtige kollegaer, som har fokus på højt serviceniveau, sammenhold og et trygt arbejdsmiljø med plads til personlig og faglig udvikling. 

Om rollen

Som vores nye kollega får du et bredt ansvarsområde, som har stor betydning for forretningen. Du sikrer blandt andet effektiv, korrekt og rettidig fakturering, korrekt løn til vores kollegaer samt en gnidningsfri daglig drift på kontoret. Sammen understøtter vi forretningsenheden Teknikhuse i Region Syd- og Sønderjylland, der kører ud på serviceopgaver inden for VVS, EL, ventilation samt køl.


Du bliver en nøglespiller i hverdagen og får en central rolle i det kommende systemskifte. Samtidig kommer du til at understøtte teknikerne og serviceledere i deres daglige arbejde.

 

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet inkludere:

  • Fakturering – herunder kreditering, aconto og kontrol
  • Forberedelse, rettelse og godkendelse af løn
  • Bidrage til procesoptimering og systemimplementering
  • Sags- og debitoropfølgning
  • Bestilling af biler, telefoner, IT-udstyr m.m.
  • Diverse ad hoc-opgaver

Vi forventer at du:

  • Har relevant erfaring fra en lignende stilling
  • Gerne har erfaring med fakturering
  • Har arbejdet i Navision eller 365F&O (en fordel, men ikke et krav)
  • Er rutineret bruger af Microsoft Office-pakken

 

Vi leder efter dig, der:

  • Trives med samarbejde og altid leverer høj service
  • Besidder solide kommunikationsevner på dansk og har en god gennemslagskraft
  • Du sikrer altid at formidle budskaber på diplomatisk vis
  • Har en god tekst- og talforståelse
  • Er fleksibel og har det godt i et miljø med tempo samt variation
  • Arbejder struktureret, ansvarsfuldt og løsningsorienteret 

Om Kemp & Lauritzen

Kemp & Lauritzen A/S er Danmarks førende digitale og grønne teknikpartner med 3.000 medarbejdere fordelt over hele landet. Vi leverer løsninger inden for el, VVS, ventilation og køl – fra daglig service til store entrepriser og unikke specialer.

 

Hos Kemp & Lauritzen får du en hverdag fyldt med udfordringer, indflydelse og gode muligheder for at udvikle både faglige og personlige kompetencer. Vi tager ansvar i alt vi gør, og vi ønsker at skabe plads til forskellighed – og være én af Danmarks bedste arbejdspladser.

 

Virksomheden er ejet af Axel Muusfeldts Fond, som investerer i vores medarbejdere og samfundet som helhed.

 

Hos os handler det om ordentlighed

I 2023 vandt vi prisen som 'Årets virksomhed med mere end 500 medarbejdere' ved Danish Diversity Awards og i 2025 var vi nomineret igen. Vi arbejder løbende og aktivt med at blive én af Danmarks bedste arbejdspladser.

Lyder jobbet som noget for dig?

For yderligere information er du velkommen til at kontakte Sags- og projektcontroller, Joakim Xavier Jeromdesella på tlf. 41389323 eller på mail JOAJER@kemp-lauritzen.dk

 

Send din ansøgning hurtigst muligt, da vi løbende indkalder til samtale og ansætter, når vi finder den rette kandidat.

 

Vi glæder os til at høre fra dig!