Serviceleder til sprinklerteamet i Odense
Kan du både sikre den daglige drift og levere god service til vores kunder, samtidig med at du sikrer arbejdsglæden blandt dit team?
Bliver du samtidigt motiveret af en arbejdskultur med dedikerede kollegaer, der har fokus på trivsel, faglig stolthed og sammenhold? Så er det måske dig vi søger som ny kollega.
Jobbeskrivelse
Som serviceleder på sprinklerområdet i Kemp & Lauritzen kommer du ind i en af Danmarks førende teknikvirksomheder og du vil være med til at udvikle vores samlede serviceforretning i region Syd- og Sønderjylland. Vi arbejder med både traditionelle sprinkleranlæg, højtrykssprinklere, større installationer og komplekse brandsikringsløsninger.
Du får et meget tæt samarbejde med et serviceteam af montører samt Back Office. Derudover vil du blive en vigtig del i at løse vores kunders problemstillinger og dermed være med til at skabe en stor værdi for vores kunder og for Kemp & Lauritzen.
Vi tilbyder en spændende og udfordrende hverdag i en stilling med stor personlig frihed og som vores nye serviceleder får du ansvaret for at skabe og opretholde stærke kunderelationer. Din dagligdag vil indebære mange forskelligartede opgaver.
Herunder er dine primære arbejdsopgaver:
- Koordinere serviceopgaver inden for sprinkler
- Projektstyring og opfølgning
- Budgetansvar for egne sager
- Tilbudsberegning
- Sikre at sikkerhedsprocesser overholdes
- Besvare kundehenvendelser
- Samarbejde med resten af afdelingen
Dit arbejdssted er med base på vores kontor i Odense og Kolding.
Din baggrund
Vi regner med, at du:
- har en relevant erfaring fra lignende stilling
- Du er uddannet inden for VVS eller rørsmed
- Har erfaring med større sprinklerinstallationer (fx fra industriejendomme, logistikcentre, offentlige bygninger)
- Kan arbejde med digitale systemer
- Sætter pris på samarbejde og prioriterer kvalitet i arbejdet
- Besidder gode kommunikationsevner på dansk både i skrift og tale
- Er struktureret, detaljeorienteret og planlæggende
Du forstår at have kunders behov i fuld fokus og at koordinere medarbejderressourcer på en måde, så både arbejdsglæden hos dine medarbejdere og tilfredsheden hos dine kunder er høj.
Du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab
Kemp & Lauritzen A/S er Danmarks førende digitale og grønne teknikpartner med 3.000 medarbejdere fordelt over hele landet. Vi leverer løsninger inden for el, VVS, ventilation og køl – fra daglig service til store entrepriser og unikke specialer.
Hos Kemp & Lauritzen får du en hverdag fyldt med udfordringer, indflydelse og gode muligheder for at udvikle både faglige og personlige kompetencer. Vi tager ansvar i alt vi gør, og vi ønsker at skabe plads til forskellighed – og være én af Danmarks bedste arbejdspladser.
Virksomheden er ejet af Kemp & Lauritzen Fonden, som investerer i vores medarbejdere og samfundet som helhed.
Hos os handler det om ordentlighed
I 2023 vandt vi prisen som 'Årets virksomhed med mere end 500 medarbejdere' ved Danish Diversity Awards og i 2025 var vi nomineret igen. Vi arbejder løbende og aktivt med at blive én af Danmarks bedste arbejdspladser.
Har vi fanget din interesse?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder, Morten Hammelsvang Rasmussen på tlf.: 25223686.
Vi inviterer løbende kandidater til samtale, så søg jobbet allerede i dag eller hurtigst muligt.
Vi ser frem til at få dig ombord.