Sikringstekniker søges til TVO, AIA og ADK
Hos Kemp & Lauritzen i Tilst søger vi en elektriker, som har lyst til at udvikle sig inden for sikringsbranchen. Du behøver ikke at have stor erfaring inden for TVO, AIA eller ADK fra dag ét. Det vigtigste er, at du har en solid el-teknisk baggrund, interesse for sikring og lyst til at lære nyt.
I Brand & Sikringsteamet er vi et dedikeret team, som sætter pris på sammenhold, godt humør og at sikre høj kvalitet for vores kunder på forskellige sikringsanlæg.
Vi sørger for grundig oplæring, sparring fra erfarne kollegaer og de relevante kurser, så du kan udvikle dig til en stærk sikringstekniker.
Vi tilbyder
- En spændende stilling i en virksomhed i vækst.
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
- Mulighed for at specialisere dig inden for sikringsteknik i en branche med stor efterspørgsel.
- Attraktive ansættelsesvilkår og løn efter kvalifikationer.
- Servicebil, telefon og nødvendige arbejdsredskaber.
- Et stærkt kollegialt fællesskab med fokus på samarbejde og trivsel.
Dine arbejdsopgaver
I Brand & Sikring er vi mere end specialister, når det gælder brand & sikring af vidt forskellige typer bygninger. Vi skaber tryghed, begrænser skader og sikrer et minimalt driftstab for vores kunder. Vi gør os umage og tager kvalitet personligt.
Som sikringstekniker vil du få en varieret hverdag, hvor du blandt andet skal:
- Installere, programmere og idriftsætte TVO-, AIA- og ADK-anlæg.
- Udføre service og fejlfinding på eksisterende installationer.
- Sikre høj kvalitet i leverancer og dokumentation.
- Rådgive kunder om tekniske løsninger og forbedringer.
- Deltage i mindre projektopgaver i samarbejde med projektledere og kunder.
- Bidrage til udvikling og optimering af tekniske løsninger.
Vi forventer, at du:
- Er uddannet elektriker, sikringstekniker eller har lignende teknisk baggrund.
- Har interesse for eller erfaring med TVO-, AIA- og ADK-systemer.
- Har gode IT-kundskaber og forståelse for netværksopsætning.
- Arbejder selvstændigt og struktureret.
- Har gode samarbejds- og kommunikationsevner.
- Er kvalitetsbevidst og har fokus på kundetilfredshed.
- Har kørekort kategori B.
- Kan fremvise en ren straffeattest.
- Er indstillet på at indgå i virksomhedens vagtordning.
Har du kendskab til systemer som SPC, Nox Systems eller Nedap, vil det være en klar fordel, men det er ikke et krav. Vi sørger naturligvis for den nødvendige oplæring.
Bliv en af ’Kemperne’
Kemp & Lauritzen A/S er Danmarks førende digitale og grønne teknikpartner med 3.000 medarbejdere fordelt over hele landet. Vi leverer løsninger inden for el, VVS, ventilation og køl – fra daglig service til store entrepriser og unikke specialer. Hos Kemp & Lauritzen får du en hverdag fyldt med faglige opgaver, indflydelse og gode muligheder for at udvikle dine både faglige og personlige kompetencer. Vi tager ansvar i alt vi gør, og vi ønsker at skabe plads til forskellighed – og være én af Danmarks bedste arbejdspladser.
Virksomheden er ejet af Kemp & Lauritzen Fonden, som investerer i vores medarbejdere og samfundet som helhed.
Hos os handler det om ordentlighed
I 2023 vandt vi prisen som 'Årets virksomhed med mere end 500 medarbejdere' ved Danish Diversity Awards og i 2025 var vi nomineret igen. Vi arbejder løbende og aktivt med at blive én af Danmarks bedste arbejdspladser.
Interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen eller ønsker du at høre mere om hverdagen som sikringstekniker hos os, er du meget velkommen til at kontakte Serviceleder, Søren V. Hansen på telefon 4148 1194.
Vi glæder os til at høre fra dig!