Studentermedhjælper til tilbudsteamet
Brænder du for struktur, detaljeorienteret arbejde og har du lyst til at få praktisk erfaring i en professionel tilbudsafdeling? Vil du være en del af Danmarks førende grønne og digitale teknikpartner?
Så er det måske dig, vi søger som vores nye studentermedhjælper i tilbudsteamet hos Kemp & Lauritzen.
Om stillingen
Som studentermedhjælper bliver du en vigtig del af tilbudsteamet, som i dag består af 4 dygtige kollegaer. Du får en bred vifte af opgaver, der støtter op om vores arbejde med at udarbejde tilbud og præsentationer til både private og offentlige kunder. Du vil få indblik i tilbudsprocessen fra start til slut og arbejde tæt sammen med både kollegaer og ledelse. Hos Kemp & Lauritzen kommer du ind i en af Danmarks førende teknikvirksomheder og du bliver en del af et unikt fællesskab, hvor vi fokuserer på kvalitet, ordentlighed samt kompetenceudvikling.
Stillingen er 10-15 timer om ugen med stor fleksibilitet ift. eksamensperioder og dit studie. Arbejdet foregår på vores lokation i Tilst. Der er ligeledes mulighed for hjemmearbejde.
Vi tilbyder:
- En spændende studiestilling i en stor virksomhed
- Fleksible arbejdstider med hensyn til dit studie
- Gode muligheder for faglig udvikling og praktisk erfaring
- Et godt arbejdsmiljø med hjælpsomme kolleger
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:
- Oprettelse og opdatering af sager i CRM-systemet
- Indkaldelse til møder i forbindelse med tilbudsgivning
- Gennemgang af checklister og fremsendelse til relevante kollegaer
- Korrekturlæsning og layoutgennemgang af tilbudsbreve
- Gennemlæsning af tilbudslister
- Udarbejdelse af tilbudsdokumenter, herunder:
- Beskrivelser af bæredygtighedstiltag
- Organisationsdiagrammer
- CV’er
- Opdatering af kalkulationstal (KPI’er)
- Ad hoc-opgaver
Vi forestiller os, at du:
- Er i gang med en relevant videregående uddannelse
- Er struktureret og detaljeorienteret
- Har gode skriftlige formidlingsevner på dansk
- Er fortrolig med Microsoft Office-pakken
- Er god til samarbejde og kan arbejde selvstændigt
- Har lyst til at lære og tage ansvar
Bliv en af ’Kemperne’
Kemp & Lauritzen A/S er Danmarks førende digitale og grønne teknikpartner med 3.000 medarbejdere fordelt over hele landet. Vi leverer løsninger inden for el, VVS, ventilation og køl – fra daglig service til store entrepriser og unikke specialer.
Hos Kemp & Lauritzen får du en hverdag fyldt med udfordringer, indflydelse og gode muligheder for at udvikle både faglige og personlige kompetencer. Vi tager ansvar i alt vi gør, og vi ønsker at skabe plads til forskellighed – og være én af Danmarks bedste arbejdspladser.
Virksomheden er ejet af Axel Muusfeldts Fond, som investerer i vores medarbejdere og samfundet som helhed.
Hos os handler det om ordentlighed
I 2023 vandt vi prisen som 'Årets virksomhed med mere end 500 medarbejdere' ved Danish Diversity Awards, men det betyder ikke at vi er i mål. Vi arbejder aktivt med at blive Danmarks mest inkluderende arbejdsplads.
Interesseret?
Hvis det lyder som noget for dig, så send os din ansøgning!
Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte Tilbudschef, Jan Andersen Dahl på tlf. +4525590252 eller på mail jandah@kemp-lauritzen.dk
Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat – så send gerne din ansøgning snarest muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig.